Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande.
317
SV. mellem de to Lystparker Volks- og Hofgarten den ydre Burgplatz, afdelt i Plæ-
ner og Alleer, i hvilke Ærkehertug Karls og Prins Eugens Rytterstatuer staar; paa
den Side, der støder op til Ringstrasse (Burgring), staar Burgthor; den og Franz
Josefs Thor er de eneste af de gamle Porte, der er bevarede; paa den anden Side
Ringstrasse ligger de storartede naturhistoriske og kunsthistoriske Museumsbygnin-
ger, der har kostet c. 40 Mill. Gylden at opføre. 0. for Hofgarten ved Ringstrasse
(Opernring) findes del store skønne Hofopernteater og N. derfor, ved Neuer Markt
med Byens skønneste Fontæne, Kapucinerkirken med Kejsergravene. NV. for Volks-
garten ligger ved Ringstrasse (Franzensring) den store Rathhausplatz med den i
græsk Stil af l'heophilius Hansen opførte Parlamentsbygning, det nye gotiske Raad-
hus, Universitetet i Renæssancestil og Hof Schauspielhaus. N. for Universitetet i Aiser-
grund findes den store, prægtige Frelsers- eller Votivkirke, opbygget efter Atten-
tatet paa Kejseren 1853, og 0. derfor ved Ringstrasse (Schottenring) den af Th.
Hansen opførte Børs, der nu ogsaa rummer Folkemuseet I den østlige Del mel-
lem Ringstrasse (Parkring) og Floden Wien ligger det store Anlæg Stadt park (145
ha). Ogsaa omkring Leopoldstadt, en af de smukkeste Bydele, der 1622 anvistes
Jøderne til Beboelse og ogsaa nu overvejende er beboet af de store jødiske Køb-
mænd, er der lejret Lysthaver, fremfor alt mod 0. Wienernes Yndlingspark Frate-
ren — den største af Wiens Parker, over 1700 ha til hvilken Praterstrasse, en
af de smukkeste og bredeste Gader, fører; N. for Leopoldstadt ligger Lystparken
Augarten og den nævnte Bydel Brigittenau. I de ydre Bydele, der omgiver den
indre By mod 0., S. og V., straaler Hovedgaderne temmelig regelmæssigt ud fra
Ringstrasse. I Landstrassekvarteret mærkes det kejserlige, 1693—1724 opførte Lyst-
slot Belvedere med Maleri- og Antiksamlinger samt den saakaldte historiske Am-
biassersamling og en Park; i Nærheden findes botanisk Have. Mod S. uden for den
ydre Befæstningslinje ligger det store Artilleriarsenal (i Hietzing).
Wien har længe været kendt for sin muntre og letlevende Befolkning, men
den har ogsaa nu i den senere Tid erhvervet sig Ry som et betydeligt Centrum for
tysk Videnskabelighed og Kunst; hvad Musikken angaar, har den altid staaet højt,
store Navne som Haydn, Mozart, Beethoven, Liszt og Schubert er knyttede til den.
Blandt de videnskabelige Institutioner maa først nævnes Universitetet, stif-
tet 1365; det besidder fortrinlige Samlinger, deriblandt et Bibliotek paa c. 800,000
Bd., og indtager særlig i Naturvidenskaberne og Medicinen en høj Rang; det be-
søges aarlig at over 8000 Studerende. Desuden nævnes det 1847 oprettede Viden-
skabernes Akademi, det 1856 stiftede geografiske Selskab, det antropologiske Sel-
skab, den 1818 stiftede tekniske Højskole, det geologiske Rigsinstitut m. m., samt
de betydelige Samlinger for Videnskab og Kunst. Wien er tillige en betydelig Fa-
bi iksby, fabrikaterne skal udgøre V7 af hele det østerrigsk-ungarske Monarkis,
og der er over 150,000 Arbejdere; særlig mærkes Luksus- og Kunstindustrien, Stor-
industrien bliver mere og mere forlagt til Forstæderne; af de mange Grene kan
fremhæves Tekstil- og Jærnindustrien, Ølbryggerierne, Fabrikker i Lædervarer.
Sager i Merskum og Rav samt Luksusvogne (se p. 311). Som Handelsby er den
ogsaa Kejserdømmets betydeligste, navnlig er den Marked for Korn, Mel, Kvæg og
Vin; ogsaa som Pengemarked er den kendt.
Af de p. 315 omtalte Distrikter eller Forstæder, der ligger uden for Görtel-
strasse, og som før har været selvstændige, nogle endog ret store Byer, nævnes fra
NV.: Nussdorf ved den store Donauarm, hvor Donaukanalen begynder, Heiligen-
stadt, Villakvartererne Dobling og Währing, den første med stor Vinavl, Weinhaus,
Fabriks- og Arbejderkvartererne Hernals og Ottakring, Neulerchenfeld, meget be-
søgt af Wienerne om Sommeren, Fabriksbyen Penzing, den smukke Villaby Hiet-