Geografisk Haandbog

Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande. 323 burg, rig paa historiske Bygninger, som Franciskaner- eller Hofkirken, med Mindes- mærker for Maximilian I og Andreas Hofer, og den kejserlige Borg; den har Uni- versitet, stiftet 1677, betydelig Transithandel og nogen Industri. I Nærheden ligger Iselberg, kendt fra Kampene mellem Tyrolerne og Bayrerne 1809, og det kejser- lige Slot Ambras, længere nede ved Inn Hall, 6600 Indb., med store Saltværker, Schivaz, 7200 Indb., med Fabrikker, Jærn- og Kobbergruber, Brixlegg med Landets vigtigste Kobber- og Blygruber, ved Bayerns Grænse Kufstein, 6500 Indb ved Rienz’ Indløb i Eisack Brixen (ital. Bressanone), 6500 Indb., Fyrstebispesæde; i Nærheden ligger den nye Fæstning Franzens feste til Forsvar for et af Tyrols vigtigste strate- giske Punkter. Ved Passers Indløb i Adige ligger Meran, 14,000 Indb. (med Ober- og Untermais c. 20,000 Indb.). Tyrols tidligere Hovedstad; dens skønne Beliggen- hed, milde Klima og Mineralbade har gjort den til et meget besøgt Kursted; i Om- egnen er der Frugt- og Vinavl, i Nærheden Slottet Tyrol, de tyrolske Grevers Resi- dens indtil 1363. I Passeyrdalen ligger Wirthshaus am Sand, Andreas Hofers Hjem* sted, ved Eisack Bozen (ital. Bolzano), 24,100 Indb., med Industri især i Silke Bomuld og Lærred, og Handel; mod S. ved Adige Trient, ital. Trento (rom. Tri- ( entum), 30,000 Indb., en helt italiensk By, Fyrstebispesæde med 15 Kirker deribl store Domkirke, betydelig Industri og Handel, Vinavl i Omegnen; Roveredo,. U.bOO Indb., Silkeavl, Industri og Handel. Ved Gardasøens Nordkyst ligger Riva I lysk Reif), 8400 Indb., med Silkeavl, Handel med Italien og stort Fremmedbesøg. 1 Vorarlberg: Ved Bodensøen ligger Hovedstaden Bregenz, 10,000 Indb., med betydelig Handel og i Omegnen megen Industri i Bomuld. Mod S. ligger Dornbirn 16,000 Indb. (med Oberdorf og Hatlerdorf)- Feldkirch ved IH, 5000 Indb. og Blu- denz, 6000 Indb., alle med Industri i Bomuld. 12. Kongeriget Bøhmeni), hvis Grænser væsentlig falder sammen med de naturlige, beboedes oprindelig af de keltiske Bojer, men toges i det 6. Aarhundrede i Besiddelse af Czecherne. I det 11. Aarhundrede blev Bøhmen Kongerige; den bøh- miske Konge Ottokar II udstrakte i det 13. Aarhundrede en kort Tid sit Herre- dømme til det adriatiske Hav ved Erhvervelsen af de østerrigske Lande, som han dog snart maatte afstaa til Rudolf af Habsburg; 1306 uddøde den fra Przemysl ned- stemmende gamle Kongefamilie, hvorefter Bøhmen kom ind under Huset Luxem- burg, under hvilket det havde en blomstrende Periode, navnlig under Kon^ Karl, ,der tillige var tysk Kejser (Karl IV); men den forfærdelige Hussiterkrig i Begyn- delsen af det 15. Aarhundrede ødelagde Landet i høj Grad. Det var derpaa som Valgrige snart sammen med Polen, snart med Ungarn, indtil det ved Ludvig II’s Død 1526 kom ind under Habsburg, dog blev det først Arverige efter Religions- kampene 1620. Den czechiske Nationalitet undertryktes nu, Protestanterne for- dreves, og Jorden gaves til Tyske, indtil Reakiionen indtraadte i det 19. Aarhun- drede; vel førte Frihedsbevægelsen 1849 ikke til det ønskede Resultat, men 1861 fik Bøhmen den politiske Ligestilling, og Czecherne har fra den Tid trængt det tyske mere og mere tilbage. Af Indbyggerne er c. 63 % Czecher, 37 % Tyske, de sidste bor mest i Udkanterne ved de tilgrænsende tyske Lande, kun mod N. og NV. er de Tyske i Flertal. Næsten alle, 96 %, er Katolikker, kun 2,3 % Protestanter o- i "1^ vanskeligt at give Regler for Udtalen af de slaviske Navne, da ikke alene navnlis Hrcv blandede Distrikter, de forskellige slaviske Sprogs Stavemaade ofte er brugt i Flæng men oes a a lytk/ver ,stavemaa(Je er kommet til og helt har forvansket Navnene- naa Grund af den tit betydelige Afvigelse i Udtalen af de slaviske og vore Bogstaver har den"fremmede Omskrivnln“ åf nnarge IsaV}e.J?- ogsaa v.undet en Slags Hævd. Det gælder lier som overalt ved de geografiske Navne FnJ r uniOt| fjærileu S-^ ?°?et fr® Slt eget: der hersker en grænseløs Forvirring. ’ Udtalelsen af Hvislelydene gives følgende korte Antydninger: c udt. som tz; cz, sz os rz — skrives af flprf IlZrn3 iedeS paia det .polske, ide øvrige slaviske Sprog, særlig czechisk, som s os i, men T, J!® ?.ensJn bruget> kun de første legn — udt. henholdsvis som tsj, sj og rsj (altsaa Czernovic = Isjernovitz, Szumava = Sjumava, Przibrarn = Prsjibrain); s udt. som et skarpt, z som et blødt s. 21*