Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
366 Holland. 7.35 Mill. G.; af Vigtighed er derimod de store Tørvemoser, særlig i de nord- lige Provinser, ligesom ogsaa den gode Lerjord leverer Materiale til Pottemager- arbejde og Mursten (haardt klingende Sten, „Klinker“). Landet kan saaledes ikke være noget Industriland, navnlig findes der ringe Storindustri; dog er der visse Grene af Industrien, hvori Landet udmærker sig. Højst staar Skibsbjggeiiet, ogsaa Rebslagerier, Sejldugsfabrikker. Møllebyggeri og Mølledrift (Korn- og Savmøl- ler) samt hydrauliske Maskiner maa nævnes som noget for Landet ejendommeligt. Af andre ældre Industrigrene nævnes Kemikalier og Farvevarer, Diamantsliberiei (Amsterdam), Sukkersyderier, Tobaks- og Papirfabrikker, Pottemagerier, Tegl- brænderier, Lysestøberier, Bryggerier, Brændevinsbrænderier og Likørfabrikker (Genever og Curasao); i Tekstilindustrien findes navnlig Bomulds-, Klæde-, Silke- og Lærredsfabrikker. — Uagtet Handelen er betydelig aftaget og Holland ikke mere hai- den Førerstilling som tidligere, indtager'den dog en fremragende Plads paa Grund af de store Kolonier og Landets gunstige Beliggenhed for Transit- handel, skønt Kolonierne vistnok har bidraget til at give den hollandske Handel en ensidig Retning; hollandske Handelshuse er ikke saa udbredte paa Jorden som andre større Handelsnationers. Den betydelige Omsætning var 1911 c. 6066 Mill. Gylden (Indførsel 3333,2, Udførsel 2732,9 Mill. Gylden); størst er Omsætningen med Tyskland, dernæst med England, Belgien og Kolonierne samt Rusland og de For- enede Stater. Indførselsartikler er Korn, Mel, Kolonialvarer, navnlig Kaffe (Amster- dam er et af Verdens Hovedmarkeder), Kinabark, Sukker og Ris, dernæst lin, ogsaa fra Kolonierne; desuden Fabriksvarer, Metaller, Kul og Tømmer m. m. Ud- førselsartikler er atter Kolonialvarer samt Landbrugsprodukter (Smør, Ost, Kvæg), Fisk, Hør, Hamp, Brændevin, Lervarer m. m. H a n d e 1 s f 1 a a d e n er forholdsvis ikke betydelig og stadig i Aftagen, 1912 bestod den af 775 Skibe, deraf 347 Damp- skibe, med 1,600,687 Kubikmeters Indhold (deraf Dampskibene med 1,480,943). men det meste af Søhandelen foregaar paa fremmede, især engelske, dernæst tyske og norske Skibe. Der indløb i 1911 i alt 15,628 Skibe (heraf var 4523 hollandske) med c. 47,78 og udløb 15,910 (heraf 4702 hollandske) med c. 43,5 Mill. kbm. Den indenlandske Handel lettes meget ved Floderne og især K a n a 1 n e 11 e t, der forholdsvis er større end noget andet Lands; hver By, ja næsten hver Landsby be- røres af Kanalerne, der bruges ligesom Landeveje andre Steder, 1878 var deres Længde c. 2850 km; det er ikke altid let at afgøre, hvad der er Kanal, og hvad del- er Flod, og der findes ikke senere statistiske Oplysninger. De største Kanaler er den 1825 aabnede nordhollandske Kanal fra Amsterdam til Helder (78 km), den 1876 aabnede Nordsøkanal (25 km) fra Amsterdam til Ijmuiden, og den 1866—90 anlagte Nieuwe Waterweg Scheue, der gaar gennem Klitterne ved Hoek van Hol- land ind til Maas og Rotterdam; alle tre besejles af meget store Skibe. Trods Ka- nalerne har Holland, navnlig i de sidste Aar, faaet et betydeligt J æ r nb a n e ne t, der i Forhold til Landets Størrelse indtager den 5te Plads i Evropa; 1912 var der 3234 km Jærnbaner; 1911 7609 km Telegraflinjer. Efter Forfatningen af 1815, revideret 1848, 1884 og 1887 i frisindet Retning, er Holland et konstitutionelt Monarki, der er arveligt i Huset Nassau-Oranien paa Mandssiden og efter dennes Uddøen paa Spindesiden, som det nu er Tilfældet. Dronningen har den udøvende Magt, med 9 Ministre, samt et Stats- raad ved Siden og deler den lovgivende Magt med Generalstaterne (Staaten generaal), der deles i to Kamre. FørsteKammer (50 Medlemmer) vælges paa 9 Aar af Provinsialraadene blandt de højst beskattede eller de høje Embedsmænd; hvert tredje Aar fornyes V3 af Medlemmerne; første Kammer kan ikke foreslaa Love og kan kun vedtage eller forkaste, men ikke ændre andet Kammers Love.