366
Holland.
7.35 Mill. G.; af Vigtighed er derimod de store Tørvemoser, særlig i de nord-
lige Provinser, ligesom ogsaa den gode Lerjord leverer Materiale til Pottemager-
arbejde og Mursten (haardt klingende Sten, „Klinker“). Landet kan saaledes ikke
være noget Industriland, navnlig findes der ringe Storindustri; dog er der visse
Grene af Industrien, hvori Landet udmærker sig. Højst staar Skibsbjggeiiet,
ogsaa Rebslagerier, Sejldugsfabrikker. Møllebyggeri og Mølledrift (Korn- og Savmøl-
ler) samt hydrauliske Maskiner maa nævnes som noget for Landet ejendommeligt.
Af andre ældre Industrigrene nævnes Kemikalier og Farvevarer, Diamantsliberiei
(Amsterdam), Sukkersyderier, Tobaks- og Papirfabrikker, Pottemagerier, Tegl-
brænderier, Lysestøberier, Bryggerier, Brændevinsbrænderier og Likørfabrikker
(Genever og Curasao); i Tekstilindustrien findes navnlig Bomulds-, Klæde-, Silke-
og Lærredsfabrikker. — Uagtet Handelen er betydelig aftaget og Holland ikke
mere hai- den Førerstilling som tidligere, indtager'den dog en fremragende Plads
paa Grund af de store Kolonier og Landets gunstige Beliggenhed for Transit-
handel, skønt Kolonierne vistnok har bidraget til at give den hollandske Handel
en ensidig Retning; hollandske Handelshuse er ikke saa udbredte paa Jorden som
andre større Handelsnationers. Den betydelige Omsætning var 1911 c. 6066 Mill.
Gylden (Indførsel 3333,2, Udførsel 2732,9 Mill. Gylden); størst er Omsætningen med
Tyskland, dernæst med England, Belgien og Kolonierne samt Rusland og de For-
enede Stater. Indførselsartikler er Korn, Mel, Kolonialvarer, navnlig Kaffe (Amster-
dam er et af Verdens Hovedmarkeder), Kinabark, Sukker og Ris, dernæst lin,
ogsaa fra Kolonierne; desuden Fabriksvarer, Metaller, Kul og Tømmer m. m. Ud-
førselsartikler er atter Kolonialvarer samt Landbrugsprodukter (Smør, Ost, Kvæg),
Fisk, Hør, Hamp, Brændevin, Lervarer m. m. H a n d e 1 s f 1 a a d e n er forholdsvis
ikke betydelig og stadig i Aftagen, 1912 bestod den af 775 Skibe, deraf 347 Damp-
skibe, med 1,600,687 Kubikmeters Indhold (deraf Dampskibene med 1,480,943). men
det meste af Søhandelen foregaar paa fremmede, især engelske, dernæst tyske og
norske Skibe. Der indløb i 1911 i alt 15,628 Skibe (heraf var 4523 hollandske)
med c. 47,78 og udløb 15,910 (heraf 4702 hollandske) med c. 43,5 Mill. kbm. Den
indenlandske Handel lettes meget ved Floderne og især K a n a 1 n e 11 e t, der
forholdsvis er større end noget andet Lands; hver By, ja næsten hver Landsby be-
røres af Kanalerne, der bruges ligesom Landeveje andre Steder, 1878 var deres
Længde c. 2850 km; det er ikke altid let at afgøre, hvad der er Kanal, og hvad del-
er Flod, og der findes ikke senere statistiske Oplysninger. De største Kanaler er
den 1825 aabnede nordhollandske Kanal fra Amsterdam til Helder (78 km), den
1876 aabnede Nordsøkanal (25 km) fra Amsterdam til Ijmuiden, og den 1866—90
anlagte Nieuwe Waterweg Scheue, der gaar gennem Klitterne ved Hoek van Hol-
land ind til Maas og Rotterdam; alle tre besejles af meget store Skibe. Trods Ka-
nalerne har Holland, navnlig i de sidste Aar, faaet et betydeligt J æ r nb a n e ne t,
der i Forhold til Landets Størrelse indtager den 5te Plads i Evropa; 1912 var der
3234 km Jærnbaner; 1911 7609 km Telegraflinjer.
Efter Forfatningen af 1815, revideret 1848, 1884 og 1887 i frisindet
Retning, er Holland et konstitutionelt Monarki, der er arveligt i Huset
Nassau-Oranien paa Mandssiden og efter dennes Uddøen paa Spindesiden, som det
nu er Tilfældet. Dronningen har den udøvende Magt, med 9 Ministre, samt et Stats-
raad ved Siden og deler den lovgivende Magt med Generalstaterne (Staaten
generaal), der deles i to Kamre. FørsteKammer (50 Medlemmer) vælges paa
9 Aar af Provinsialraadene blandt de højst beskattede eller de høje Embedsmænd;
hvert tredje Aar fornyes V3 af Medlemmerne; første Kammer kan ikke foreslaa
Love og kan kun vedtage eller forkaste, men ikke ændre andet Kammers Love.