368
Holland.
og indbefatter tillige Øerne Texel, Vlieland og Terschelling. En stor Del af Landet
ligger 1—5 m under Havet, beskyttet mod V. af Klitterne, mod 0. af Diger; i de
udstrakte Polder, der opfylder Provinsen, drives Kvægavlen til Fuldkommenhed.
Amsterdam, Landets Hovedstad (men kke Residensstad), Landets anden Havn
og en af Evropas betydeligste Sø- og Handelspladser, ligger ved Amstels Udløb i
den nu stærkt inddæmmede Bugt Het Ij. Byen var en lille Fiskerby i Begyndelsen
af det 13. Aarhundrede, i det 14. tiltog den særkt ved Tilstrømningen af Brabanter-
købmænd, men dens egentlige Betydning daterer sig fra Frihedskrigen, 1622 havde
den c. 105,000 Indb., i det 18. Aarhundrede var den Evropas første Handelsplads;
fra 1808 var den Kong Louis’ Residensby. I Napoleonstiden tabte den sig for øvrigt.
1794 havde den 217,000, 1815 kun 180,000 Indb.; men i det 19. Aarhundrede har
den hævet sig igen, 1854 var der 243,000, 1870: 275,000, 1884: 361,300 og 1912 med
de omliggende Kommuner 587,900 Indb. (hvoraf c. 96,000 Katolikker og c. 65,000
Jøder). Amsterdam er en ægte Type paa en hollandsk By. Den er byggel i en Halv-
bue ved Het Ij og Nordsøkanalen, saaledes at Rundingen vender ind til Landet mod
S., Omfanget er c. 15 km; ved Amstel deles den i to Dele, den gamle østlige og den
nye vestlige Del. Mere end 50 Kanaler (Grachten), der er 1—1V2 m dybe og 1 Bun-
den har et Lag Dynd af omtrent samme Tykkelse, gennemskærer Byen i alle Ret-
ninger. saaledes at den deles i c. 90 Øer, der forbindes ved c. 300 Broer; for at
undgaa de skadelige Uddunstninger maa der stadig opmudres, og man søger tillige
at forny Vandet ved Afledning til Nordsøkanalen. Paa begge Sider af Kanalerne er
der i Gaderne plantet Træer. Hovedkanalerne Heerengracht, Keizersgracht og Prin-
sengracht indeslutter som parallelle Halvbuer den indre Bykerne, længere uden-
om gaar Buiten-Singelgracht, der skiller den ældre By fra de nyere, især mod 0.
og S. lejrede Dele. Nogle Hovedgader, som de af Butikker opfyldte Kalverstraat og
Nieuwen Dyk, har dog ingen Kanaler, i den senere Tid er i øvrigt flere kanaler helt
tilkastede („gedempt“). Byen udmærker sig ikke ved anselig Bygningsmaade; de
over 40.000 Huse er næsten alle byggede af mørkerøde Mursten, gerne meget høje
og med smal Facade, ofte kun 2 Fag brede og mest beboede af een eller højst to
Familier, idet Hollænderne ligesom Englænderne holder af at have deres eget Hus.
Gavlene vender ud til Gaden; i Husenes Indre derimod hersker Pyntelighed, Hygge
•og fremfor alt Renlighed, den hollandske Husmoders Lidenskab for Rengøring er
kendt, en Gang om Ugen vaskes Huset baade ind- og udvendig, ja ofte vaskes Ga-
den med. De fleste Huse er byggede paa Pæle, der maa rammes ned i det 12—18 m
brede, løse Lag, før de naar fast Sandbund, saaledes at den Del af Huset, der ligger
under Jorden, ofte bliver den dyreste; Husene er ofte skæve paa Grund al den
løse Undergrund. Byen har 12 store Pladser, c. 65 Kirker og 2 store Synagoger, men
ikke mange anselige offentlige Bygninger, en Del, ogsaa af de i den nyere Tid byg-
gede, har et middelalderligt Udseende; blandt de mest fremragende nævnes det
store kgl. Slot, det tidligere Raadhus, der er bygget paa henved 14,000 Pæle, og
Katharinekirken (Nieuwe Kerk), en af Hollands smukkeste gotiske Kirkebygninger,
begge liggende paa Dampladsen; i Nærheden den nye anselige Børs. De gamle Fæst-
ningsværker er nedrevne, men Byen forsvares ved detacherede Forter, desuden kan
Omegnen helt sættes under Vand. Hvad der giver Amsterdam dens Betydning, er
Handelen, som endnu er særdeles anselig, skønt de ind- og udløbende Skibes Antal
ikke er mere end i/8 af Antwerpens (1906 indløb 1470 og udgik 1434 Skibe med
henholdsvis 1,7 og 1,2 Mill. Tons); den er en af de vigtigste Pladser for Kolonial-
varer, navnlig for Tobak, Sukker, Ris og Krydderier samt Kaffe, for hvilken den er
Hovedmarkedet; hele Byens Nordside ved Het Ij og Nordsøkanalen er een, c., 1 2 m
dyb Havn med store Dokker (Westelijk- og Oostelijk Dok), der kan rumme over