370
Holland.
Nordholland. — Haag eller ’s Gravenhage, skilt fra Kysten ved en Række Klitter,
oprindelig et Jagtslot i Greverne af Hollands Besiddelse („des Grafen Gehege“) og
fra den Tid næsten stadig Fyrstesæde, var under Republikkens Tid Sæde for
.GeneraJstaterne og en stor By uden at have Stadsrettigheder („Evropas største
Landsby“), hvilke den først fik under Louis Bonaparte; nu er den Residensstaden,
og som saadan. er den vokset stærkt i det 19. Aarhundrede; den har 294,700 Indb.,
hvoraf Vs Katolikker. Det er ogsaa kun som Sædet for Hoffet, Regeringen og Ade-
len, at den har Betydning, thi Handel og Industri (bl. a. et Kanonstøberi, Industri
i Metal og Møbler, Guld og Sølv, Fajance m. m.) er kun ringe, og den har kun
lidet originalt ved sig, den har mindre det hollandske Præg, der er kun faa Kana-
ler, Husene hviler ikke paa Pæle, og den gør et mere internationalt Indtryk end de
andre Byer. Den er regelmæssig bygget med smukke og lige Gader og store Pladser,
særlig udmærker sig den nordøstlige Del med Willems Park og Nationalmonumentet
for Befrielsen 1813, samt Kvarteret om Vijver, et Vandbassin, ved hvis Sydende
de store Pladser Buitenhof og Binnenhof ligger med Regeringsbygningerne, Gene-
ralstaternes Forsamlingshus og Prins Mauritshuis, hvori den paa nederlandsk
Kunst rige Malerisamling findes; ved Vijvers Nordvesthjørne ligger det store, men
ikke videre smukke kgl. Slot, mod V. ved Groote Kerk det smukke Raadhus. I
Haag afholdes Fredskonferencer (siden 1899), og den er Sædet for den permanente
internationale Voldgiftsdomstol, et Fredspalads er opført 1913. Mod NV. ved Stran-
den ligger Scheveningen, et Fiskerleje og besøgt Badested, 26,000 Indb., som regnes
med til Haag, med hvilken det er forbundet ved en prægtig træbeplantet Vej. SØ.
for Haag den lille Rijswijk, kendt fra Fredslutningen 1679, og Delft, 34,600 Indb.
(i/3 Katolikker), tidligere med stor Industri i Fajance, nu navnlig i Metal (bl. a.
Geværfabrikker), Læder og Sæbe, og Handel med Ost og Smør; den har en teknisk
Højskole og Gravminder for Hugo Grotius, der er født hier, og Vilhelm den Tavse,
der myrdedes her. Ved Nieuwe Maas’ Forening med lille Rcotte og ved Nieuwe Water-
weg (se p. 366), der sætter den i direkte Forbindelse mecd Nordsøen, ligger Rotter-
dam, 446,900 Indb., hvoraf c. i/4 Katolikker og 10,000 JJøder, Hollands første Sø-
handelsstad; den er især vokset i det 19. Aarhundrede, dia Holland skiltes fra Bel-
gien og den mistede Antwerpen som Rival; ved Midten af Aarhundredet overgik
endog Rotterdams Skibsfart Amsterdams, og den har senere med en forbigaaende
Afbrydelse holdt Stillingen, 1906 indløb der c. 8100 Skibe med c. 8,6 Mill. Tons
(1903 besejledes Nieuwe Waterweg af c. 22,000 Skibe, medens c. 30,000 Fartøjer be-
nyttede Kanalen fra Rotterdam til Amsterdam); de vigtigste Handelsartikler er
Kolonialvarer, Korn, Krap og Genever, desuden har Byen store Skibsværfter og be-
tydelig Industri i Sukker, Brændevin, Tobak og Maskiner; store Skibe kan komme
midt ind i Byen ad nogle af de talrige Kanaler (Grachten eller Havens). Længere
nede ved Nieuwe Maas ligger en af Rotterdams største Forstæder, Delfshaven (andre
er Charlois og Krälingen) og Schiedam, 33,900 Indb., Hovedpladsen for Genever-
brænderierne, med stor Skibsfart; Vlaardingen, 22,800 Indb., Hovedpladsen for
Sildefiskeriet, med stor Handel paa Middelhavet, Norge og Nordamerika; S. for
Rotterdam paa en 0 ved Merwede Dordrecht (forkortet Dordt), 48,300 Indb., Hol-
lands mægtigste Handelsstad i Middelalderen, med en rummelig Havn og Skibs-
værfter og betydelig Handel, navnlig med Tømmer; ved Byen standser den Trafik
at lade Tømmer flyde ned ad Rhinen. Paa Øen Voorne, S. for Maasmundingen, lig-
ger Brieile (Briel), 4200 Indb., en Fæstning, fra hvilken Frihedskampen 1572 udgik,
NØ. for Rotterdam Gouda, 25,000 Indb., med betydelige Teglbrænderier (Klinker)
og Fabrikker i Kridtpiber og Lervarer samt Geneverbrænderier. NØ. for Haag ved
den gamle Rhin ligger Leyden (Leiden), 59.200 Indb.,'hvoraf 1/4 Katolikker, en af