388
Tyskland.
stammende gammelt Slot og en smuk Domkirke. Ved Weichsel ligger Fæstningen
Graudenz, 40,300 Indb., med Industri og Kornhandel; paa en stejl Højde nær ved
Byen ligger Fæstningen. Ved Schwarzwassers Indløb i Weichsel Schweiz, c. 8000
Indb., og omtrent lige overfor paa den anden Side af Weichsel Kulm, 11,700
Indb., Hovedpladsen i Provinsens sydlige Landskab Kulmerland; Byen, der har
Industri og Handel, stammer fra Ridderordenens første Tid og hørte med til Hanse-
forbundet; mod SØ. Kulmsee, 10,600 Indb. Mod S. ved Weichsel, hvor Jærnbanen
til det sydlige Ostpreussen gaar over Floden ad en mægtig Bro, ligger den befæ-
stede Thorn, 46,200 Indb., med Industri, især i Maskiner og Peberkager (Leb-
kuchen), og Handel med Korn og Træ; den middelalderlig udseende By, der er
grundlagt 1232 af Ridderordenen og hørte til Hanseforbundet, har flere interessante
Bygninger, hvoriblandt Raadhuset, og er kendt som Kopernikus’ Fødeby, ogsaa af
Fredslutningen 1466 og af „Blodbadet“ 1724. Mod V. i Landskabet Pomerellen, Ka-
subernes Land, ligger kun smaa Byer, den største er Konitz, 12.000 Indb.
3. Brandenburg („Mark“) — 2 Rgbz.: Frankfurt mod 0. (Neumark og Nieder-
Lausitz) og Potsdam mod V. (Mittelmark. Uckermark og Priegnitz), samt Byen
Berlin, der danner en Kreds for sig — bestaar væsentlig af Brandenburgs Stamme-
lande (se p. 384). I Nieder-Lausitz bor c. 35,000 Vender, desuden findes 57,200 Po-
lakker; Indbyggerne er næsten alle protestantiske, kun 300,300 Katolikker og
54,300 Jøder. Provinsen har meget Agerbrug (Byg, Rug, Havre, Roesukker, Kar-
tofler) og Kvæg-, især Faareavl; i industriel Henseende indtager den en betydelig
Plads, særlig hvad Uldindustrien angaar, i nogle Grene, som Klæde-, Tæppe- og
Sjalsfabrikation samt Possementvarer, indtager den endog den første Plads.
I Centrum af Mittelmark paa begge Sider af Spree ligger Berlin, Preussens og
det tyske Riges Hovedstad, tilsyneladende højst ugunstig beliggende, thi Omegnen
er ufrugtbar, sandet og sumpet, og naar undtages Madrid, ligger vistnok ingen evro-
pæisk Hovedstad i saa øde Omgivelser. Oprindelsen til Byen er de to smaa Fisker-
byer Køln, der laa paa den af Sprees to Arme dannede 0, og Berlin, der var belig-
gende paa højre Spreebred. Ved Indvandring af tyske Kolonister udviklede der sig
saaledes to af hinanden uafhængige Byer, der 1307 forenedes til een; ved Handel
med Østen blomstrede den op, midt i det 15. Aarhundrede grundlagdes det kurfyrste-
lige Slot i Køln, og i Slutningen af samme Aarhundrede blev Kurfyrsternes Residens
forlagt fra Spandau hertil. Byen stod dog længe i Stampe, ved Trediveaarskrigens
Slutning havde den kun c. 6000 Indb., da tog Friedrich Wilhelm, den „store Kur-
fyrste“, sig af dens Udvidelse, og han kan egentlig kaldes Grundlæggeren af det
nuværende Berlin; paa venstre Bred kom Kvartererne Friedrichswerder og Neu-
stadt eller Dorotheenstadt til, og ved hans Død 1688 var Byen vokset til 20,000
Indb., særlig ved Tilgang af de franske Refugiés (se p. 307), der udgjorde x/io ai
Befolkningen. I det 18. Aarhundrede voksede den betydelig som Kongerigets Hoved-
stad, nye Kvarterer, Spandauer Viertel, Kønigsstadt og Stralauer Viertel, lejrede sig
paa højre Spreebred omkring den gamle Kerne, paa venstre Bred kom Friedrichs-
stadt til; den store Regelmæssighed i Anlægget af disse Dele vidner om, hvorledes
de er bievne til ved en enkelts Vilje; 1701 havde Byen c. 60,000, 1795 166,000 Indb.
Men i del 19. Aarhundrede har dens Tiltagen været overordentlig; under Friedrich
Wilhelm III udviklede sig af en tidligere Begyndelse den betydelige Del Louisen-
stadt paa venstre Bred, paa højre opstod Friedrich-Wilhelmsstadt, og under Efter-
følgerne er flere og flere Dele komne til. Den store Tilvækst skylder Berlin navnlig
den umaadelige Udvikling af Industrien og Handelen, for hvilken sidste den cen-
trale Beliggenhed i det nordtyske Lavland er saa gunstig som vel mulig; tillige er
den ved sine mange Institutioner for Videnskab og Kunst mere og mere blevet Midt-