Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
99 ledes; men som vi senere skal se, er det vanskeligt at udfinde et eneste godt Eksempel paa et virkelig nyt Organ; selv et saa sam- mensat og fuldkomment Organ som Øjet kan Trin for Trin forfølges ned til et ganske simpelt Væv, der har en ubestemt Fornemmelse af Lys. Det kunde dog nok være Umagen værd at give en anden og mere indviklet Illustration til Kvalitetsvalgets Virkemaade. Visse Planter afsondrer sød Saft, øjensynligt for at udskille visse skade- lige Stoffer; dette udføres f. Eks. hos nogle Ærteblomstrede (Le- guminosæ) af Smaakirtler ved Akselbladenes Grund og hos det almindelige Laurbærtræ af Bladenes Underside. Denne Saft, skønt meget sparsomt forekommende, søges begærligt af Insekterne; men disse Insektbesøg gør ikke Planten nogen Nytte. Lad os nu antage, at Saften eller Nektaren hos et vist Antal Planter, af lige meget hvilke Arter, udsvedtes af Blomsternes indvendige Side. De Insek- ter, der søgte Nektaren, vilde da blive overstøvede med Støvkorn og vilde da, sikkert nok, ofte bringe Støvkorn fra en Blomst over til en anden. Blomsterne paa to forskellige Individer af samme Art vilde saaledes blive krydsede, og denne Krydsning vilde, som vi har al mulig Grund til at tro, give et meget kraftigt Afkom, der selv- følgelig vilde have meget gode Udsigter til at leve og blomstre. De Planter, hvis Blomster havde de største Kirtler eller Nektarier (Honninggemmer), af hvilke der afsondres mest Nektar (Honning- dug), vilde oftest blive Genstand for Insekternes Besøg og derved oftest blive krydsede; og saaledes vilde de med Tiden faa Overhaand og komme til at danne en lokal Varietet. Endvidere vilde de Blom- ster, som havde deres Støvdragere og Støvveje ordnede med be- stemt Hensyn til den Størrelse og de Sædvaner, det bestemte In- sekt, der søgte dem, havde, — - altsaa paa en saadan Maade, at Støv- korns-Transporten lettedes — de vilde ligeledes blive begunstigede. Vi kunde ogsaa som Eksempel have valgt Insekter, der søgte Blom- sterne for at samle Støvkorn i Stedet for Honningdug. Da nu Støv- kornet kun er bleven til for Befrugtningens Skyld, synes det, som om en saadan Ødelæggelse af Støvkorn ligefrem vilde være et Tab for Planten; og dog, dersom en lille Støvkorns-Mængde først lej- lighedsvis og senere sædvanligvis af det Støvkorn-ædende Insekt blev bragt fra Blomst til Blomst, og der herved blev bevirket en Krydsning: saa kunde dette, om ogsaa de ni Tiendedele af Støv- 7*