Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
med længere Mellemrum. Derfor vil hos Dyr, der er saaledes be-
skafne, Fugle f. Eks., Varieteterne i Almindelighed have deres Be-
grænsning indenfor Lande, der er adskilt fra hinanden, og dette
finder jeg da ogsaa er Tilfældet. Hos hermafroditiske Organismer,
som kun krydses lejlighedsvis, og ligeledes hos Dyr, som parres for
hver Fødsel, men som vandrer lidet og som formerer sig hurtigt,
kunde en ny og forbedret Varietet hurtigt dannes et eller andet
Sted og kunde der leve i et Hold for sig og saa først siden hen
spredes, saaledes at Krydsningen navnlig vilde foregaa mellem
Individerne af den ny Varietet, der jo her levede sammen. Det er
en Slutning som denne, der gør, at Havemændene foretrækker at
tage Frø fra en stor Samling af Planter, da Udsigterne til Krydsning
her har været mindre.
Selv hos de Dyr, som parres for hver Fødsel og som kun føder
med længere Mellemrum, selv der kan vi ikke antage, at Kvalitets-
valgets Virkninger altid straks udviskes af uhæmmet Krydsning;
thi jeg kan fremlægge en stor Samling af Fakta, der viser, at Varie-
teter af samme Dyreart længe kan holde sig forskellige fra hver-
andre i den samme Egn derved, at de besøger forskellige Steder,
yngler til lidt forskellige Tider, eller ogsaa derved, at det samms
Slags Varieteter foretrækker at parres indbyrdes.
Krydsning spiller en meget vigtig Rolle i Naturen ved at holde
Individerne af samme Art eller Varietet ensartede i Karaktererne.
Det vil naturligvis virke stærkest paa denne Maade paa de Dyr, som
parres for hver Fødsel; men som vi alt tidligere har sagt, har vi
Grund til at tro, at Krydsning nu og da finder Sted hos alle Dyr og
alle Planter. Selv om dette kun finder Sted med lange Mellemrum,
vil det Afkom, der er frembragt herved, have saa meget større
Styrke og Frugtbarhed end det Afkom, der er Resultatet af længe
fortsat Selvbefrugtning, saa at de vil have større Udsigt til at holde
sig i Live og forplante sig; og saaledes vil da i Tidernes Løb Ind-
flydelsen af Krydsningerne, selv om de kommer sjældent, være stor.
Dersom der eksisterer organiske Væsener, der aldrig krydses, kan
Ensartethed i Karakter, saa længe deres Livsbetingelser ikke for-
andrer sig, kun vedligeholdes hos dem ved Hjælp af Arveligheds-
loven og derved, at Kvalitetsvalget ødelægger hvert eneste Individ,
som afviger fra Artstypen; men dersom deres Livsbetingelser for-
andres og Væsenerne selv modificeres, kan Kvalitetsvalget kun give