Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
stene med Løv og Knopper kan forestille endnu levende Arter, og
Grenene fra tidligere Aar kan forestille den lange Rækkefølge af
uddøde Arter. I hver enkelt Vækstperiode har alle de da voksende
Kviste søgt at forgrene sig til alle Sider, søgt at overskygge og dræ-
be de dem omgivende Kviste og Grene, paa samme Maade som Ar-
ter og Grupper af Arter til alle Tider har overvældet andre Arter i
den store Kamp for Tilværelsen. Stammens store Hovedforgrenin-
ger, som nu er delt i store Grene, der igen deler sig i mindre og
mindre Dele, de var selv en Gang, da Træet var lille, Kviste med
Knopper, og denne Forbindelse mellem de tidligere og de nu le-
vende Knopper ved forgrenede Grene kan være et meget godt Bil-
lede paa den Maade, paa hvilken alle uddøde Arter er ordnede i
Grupper, der igen er andre Grupper underordnede. Af de mange
Kviste, der havde Liv og Løv, da Træet kun var Busk, er der kun to
eller fire nu store Grene, der endnu lever og bærer alle de
andre Grene; saaledes er der ogsaa meget faa af de Arter,
der levede i længst forsvundne geologiske Perioder, som nu har
levende modificerede Efterkommere. Siden den Gang, Træet først
skød frem, er mangen en Gren og mangt et Skud visnet bort og
faldet af, og disse tabte Grene af forskellig Størrelse kan forestille
de Ordener, Familier og Slægter, der ingen nulevende Repræ-
sentanter har, og som vi kun kender i fossil Tilstand. Ligesom vi
hist og her ser en underlig tynd Gren skyde frem fra en Tveje langt
nede paa Træet, en Gren, der tilfældigvis har siddet heldigt og
endnu er i Live øverst oppe, saaledes ser vi ogsaa nu og da Dyr
som Næbdyret (Ornithorhynchus) og Lungefisken (Lepidosiren),
der til en vis Grad forbinder to store Livsgrene ved sit Slægtskab
med dem begge, og som øjensynlig har undgaaet en skæbnesvanger
Rivalisering ved at have levet paa et beskyttet Sted. Ligesom Knop-
per afføder nye Knopper, og disse, dersom de er kraftige, slaar ud
i Grene og overskygger mange svagere Skud paa alle Sider, saa-
ledes tror jeg ogsaa, at det er gaaet med Livets store Træ, der op-
fylder Jordskorpen med sine døde og brudte Grene og bedækker
Jordens Overflade med sine skønne Forgreninger, der stadig skyder
nye Skud.