Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
om dem. Det, at Reglen saadan er særlig anvendelig paa sekundære
Kønskarakterer, kan skyldes disse Karakterers store Variabilitet,
(hvad enten de nu er usædvanlig fremtrædende eller ej), om hvil-
ken Kendsgerning jeg ikke tror der kan være stor Tvivl. At nu Reg-
len ogsaa kan anvendes paa andet end paa sekundære Kønskarak- t
terer det viser sig tydeligt for de tvekønnede Snerlefødders Ved-
kommende. Jeg havde særlig min Opmærksomhed henvendt paa
Hr. Waterhouses Bemærkning, dengang jeg undersøgte denne Or-
den, og jeg er fuldstændig overbevist om, at Reglen næsten altid
holder Stik. Jeg skal i et fremtidigt Værk komme med en Liste over
alle de mere mærkværdige Forhold; her nævner jeg kun et Eksem-
pel, da det illustrerer Reglen i dens aller videste Anvendelse. De
siddende Snerlefødders Laagskaller er i enhver Betydning af Ordet
meget vigtige Bygningsdele, og de afviger overordentlig lidt fra hin-
anden, selv i de forskellige Slægter; men hos den ene Slægt Pyr-
goma’s forskellige Arter frembyder disse Skaller et vidunderlig
stort Beløb af Forskelligartethed; de homologe Skaller er under-
tiden hos de forskellige Arter hinanden ganske ulig i Form; og
den Grad, i hvilken Individer af samme Art varierer, er saa stor,
at det ikke er nogen Overdrivelse at sige, at Varieteterne i de Ka- 4
rakterer, der er hentede fra disse vigtige Skaller, afviger mere fra
hinanden, end Arter, der hører til forskellige Slægter. Eftersom
Fugle i det samme Land varierer i en mærkelig ringe Grad, saa har
jeg væsentlig lagt Mærke til dem, og Reglen synes særlig at holde
Stik i denne Klasse. Jeg kan ikke faa den til at passe for Planter,
og dette vilde have rokket min Tro paa dens Sandhed meget al-
vorligt, havde ikke Planternes store Variabilitet gjort det vanske-
ligt at anstille nogen Sammenligning mellem forskellige Grader af
Variabilitet.
Naar vi hos en Art ser en eller anden Del eller et eller andet
Organ udviklet i en mærkværdig Grad eller paa en mærkværdig
Maade, saa ligger det lige for at antage, at den eller det har meget
stor Betydning for Arten; ikke desto mindre er den eller det i dette
Tilfælde overordentlig tilbøjelig til at variere. Hvorfor er dette nu
saaledes? Gaar man ud fra den Anskuelse, at hver enkelt Art er
bleven skabt uafhængig af alle andre, med alle sine Dele, saaledes
som vi nu ser dem, saa kan jeg ikke finde nogen Forklaring. Men
naar man antager, at Grupper af Arter nedstammer fra andre Ar-