Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
169 dersom i en stor Planteslægt nogle Arter havde blaa Blomster og andre røde, saa vilde Farven kun være Artskarakterer, og ingen vilde blive forbavset over, at en af de blaa Arter varierede saaledes, at den blev rød eller omvendt; men dersom alle Arter havde blaa Blomster, saa vilde Farven blive Slægtskarakter, og saa vilde dens Variering være en mere usædvanlig Omstændighed. Jeg har valgt dette Eksempel, fordi man ikke her kan benytte en Forklaring, som de fleste Naturforskere vil komme med, nemlig, at Artskarakterer er mere variable end Slægtskarakterer, fordi hine søges hos Dele, der har mindre fysiologisk Betydning end de, der bruges til at op- stille Slægter paa. Jeg tror, at denne Forklaring til Dels, skønt kun indirekte, er sand; jeg skal imidlertid vende tilbage til dette Emne i Kapitlet om Klassifikationen. Det vilde imidlertid være overflø- digt at anføre Eksempler til Støtte for vor nu flere Gange gentagne Sætning, at Artskarakterer er mere variable end Slægtskarakterer; men jeg har i naturhistoriske Værker gentagne Gange bemærket, at naar en Forfatter med Forundring har lagt Mærke til, at et eller andet vigtigt Organ eller en eller anden vigtig Del, som plejer at være mere konstant hele Grupper af Arter igennem, har afveget temmelig betydeligt hos nær beslægtede Arter, at det da ogsaa har været variabelt hos nogle af Arternes Individer. Og dette viser, at en Karakter, der i Almindelighed har Værdi som Slægtskarakter, naar den falder i Værd, og kun faar Værdi som Artskarakter, ofte bliver variabel, skønt dens fysiologiske Betydning bliver den sam- me. Noget lignende gælder om Monstrøsiteter; i det mindste synes Is. Geoffroy St. Hilaire ikke at tvivle om, at jo mere et Organ nor- malt afviger hos de forskellige Arter af samme Gruppe, i jo højere Grad er den individuelle Anomalier underkastet. Hvorfor skulde, efter den almindelige Antagelse, at hver Art er bleven skabt uafhængig af alle andre, en Bygningsdel, som er for- skellig fra den samme Bygningsdel hos andre, uafhængig af hver- andre skabte, Arter af samme Slægt, være mere variable end de Dele, der ligner hverandre meget hos de forskellige Arter? Jeg kan ikke se, at der kan gives nogen Forklaring. Men ifølge den Anta- gelse, at Arterne kun er stærkt udprægede og fæstnede Varieteter, kunde vi vente at finde, at de endnu ofte vedbliver at variere i de Dele af deres Bygning, som havde varieret for ikke alt for længe siden, og som saaledes var naaet til at blive forskellige. Eller, med