Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SJETTE KAPITEL
Vanskeligheder for Teorien.
Vanskeligheder, der møder os ved Antagelsen af en af Modifikationer
ledsaget Nedstamning — Overgang — Overgangsformernes Sjældenhed
eller Ikke-Tilstedeværelse — Forandringer i Levevis — Forskelligartede
Sædvaner hos en og samme Art — Arter med Sædvaner, der er vidt for-
skellige fra deres Slægtninges - Yderst fuldkomne Organer — Over-
gangs-Maader — Vanskelige Tilfælde — Natura non facit saltum —
Organer, der kun har liden Betydning — Organer ikke i alle Tilfælde
absolut fuldkomne — Loven om en fælles Type og om Betingelserne for
Tilstedeværelsen indsluttede i Kvalitetsvalgs-Teorien.
Vanskeligheder, der møder os ved Antagelsen af en af Modifika-
tioner ledsaget Nedstamning.
Læseren vil have mødt en hel Skare af Vanskeligheder, før han
er naaet til denne Del af mit Værk. Nogle af dem er af en saa al-
vorlig Natur, at jeg den Dag i Dag næppe kan tænke paa dem, uden
at blive betænkelig; men efter hvad jeg kan se, saa er Flertallet af
dem kun tilsyneladende Vanskeligheder, og de som virkelig er det,
tror jeg ikke er farlige for min Teori.
Disse Vanskeligheder og Indvendinger kan henføres til de føl-
gende Poster — for det første: dersom Arterne nedstammer fra
andre Arter gennem umærkelig fine Overgange, hvorfor ser vi saa
ikke overalt utallige Overgangsformer? hvorfor er ikke hele Na-
turen i Forvirring i Stedet for at Arterne er vel adskilte?
For det andet: er det muligt, at et Dyr, der f. Eks. har en Flag-
germus’s Bygning og Sædvaner, kan være bleven dannet ved Mo-
dificering af et eller andet Dyr med vidt forskellig Bygning og vidt
forskellige Vaner? Kan vi tro, at Kvalitetsvalget paa den ene Side
kan frembringe Organer af saa ringe Betydning som Giraffernes
Hale, der ikke er stort andet end en Fluesmække, og paa den an-