Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

185 ning. Disse hinanden remplacerende Planter mødes ofte og gaar ind paa hinandens Territorium. Alt eftersom den ene bliver sjældnere og sjældnere, bliver den anden mere og mere almindelig, indtil den ene træder i Stedet for den anden. Men dersom vi sammenligner disse Arter med hinanden dér, hvor de blandes, saa er de i Almindelighed lige saa absolut forskellige fra hinanden i enhver Bygningsdetalje, som Individer, der er taget lige i Hjertet af deres Voksekreds er det. Ifølge min Teori nedstammer disse beslægtede Arter fra en fælles Stamform; og under Modifikationsprocessen er enhver af dem blevet tillempet til sin egen Hjemstavns Livsbetingelser og har afløst og udryddet sin Stamform og alle Overgangsformerne mellem dens tid- ligere og dens nuværende Tilstande; derfor burde vi ikke vente at møde talrige Overgangsformer nu i enhver Egn, om de end maa have levet der og er indlejrede som Fossilier i Jorden. Men hvorfor finder vi ikke i den mellemliggende Egn, som har mellemliggende Livsbetingelser, Overgangsformer, der staar midt imellem Arterne? Denne Vanskelighed forvirrede mig i lang Tid ganske; men jeg tror, at det for største Delen kan forklares. For det første maa man være yderst forsigtig med at antage, at fordi en Strækning nu er sammenhængende, den saa har været det i et langt Tidsrum. Geologien vil have os til at tro, at de fleste Fastlande har været opløst i Øer, selv hen imod Slutningen af Tertiærperioden; og paa saadanne Øer kunde forskellige Arter være bleven dannede, hver for sig, uden at der var nogen Mulighed for, at der kunde komme til at eksistere Mellemformer i de mellemlig- gende Lande. Paa Grund af Forandringer i Landenes Form1 og Klima maa ofte Søstrækninger, der nu er sammenhængende, for ikke alt- for lang Tid siden have været i en meget mindre sammenhængende og ensformig Tilstand end nu. Jeg skal imidlertid ikke søge at slippe bort fra Vanskeligheden ad denne Vej; thi jeg tror, at mange vel adskilte Arter er bleven dannede i sammenhængende Strækninger, skønt jeg paa den anden Side ikke tvivler om, at den opløste Til- stand, i hvilken Strækninger, der nu er sammenhængende, tidligere befandt sig, har været af stor Betydning for Dannelsen af nye Arter, og da igen særlig for saadanne Dyr, som vandrede og villig kryd- sedes. Naar vi betragter Arterne saaledes som de nu er fordelt over en vid Strækning, finder vi i Almindelighed, at de er kommen saa