Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

187 da Varieteter i intet væsentligt afviger fra Arter, det samme rime- ligvis være gældende for dem begge; og dersom vi tager en varie- rende Art, der bebor en meget stor Strækning, maa vi lempe to Varieteter til to store Strækninger og en tredje Varietet til et snæ- vert mellemliggende Bælte. Den mellemliggende Varietet vil selv- følgelig eksistere i et ringere Antal, da den bebor et mindre og smalt Strøg, og saa vidt jeg har kunnet se, holder denne Regel virkelig Stik ude i Naturen. Jeg har set slaaende Eksempler paa denne Regel hos Varieteter, der stod midt imellem udprægede Varieteter i Slæg- ten Balanus. Og ifølge Meddelelser fra Hr. Watson, Dr. Asa Gray og Hr. Wollaston, synes det, som om Varieteter, der staar midt imellem to andre Former, altid har et langt ringere Individantal end de For- mer, som de forbinder. Dersom vi kan stole paa disse Kendsger- ninger og Slutninger og derved komme til det Resultat, at Varieteter, der forbinder de to andre Varieteter med hinanden, i Almindelighed har eksisteret i et ringere Antal end de Former, de forbinder, saa tror jeg, vi kan forstaa, hvorfor Overgangsformer ikke holder sig meget længe, og hvorfor de i Almindelighed bliver udryddede og forsvinder hurtigere end de Former, som de var Bindedled imellem. Thi en hvilken som helst Form, der fandtes i et mindre Antal, vilde, som vi tidligere har bemærket, have større Udsigt til at blive udryddet end en, der forefandtes i et større Individantal; og i det før omtalte Tilfælde vil den mellemliggende Form være i overordent- lig høj Grad udsat for Overgreb af de paa begge Sider af den fore- kommende nær beslægtede Former. Men langt vigtigere tror jeg det er, at medens den Modifikationsproces staar paa, ved hvilken to Va- rieteter antages at omdannes til to bestemt adskilte Arter, vil de to, som forefindes i størst Mængde, fordi de bebor de største Stræk- ninger, være meget heldigere stillede end Mellemformen, der fore- findes i ringere Mængde i et snævert, mellemliggende Strøg. Thi Former, der findes i stort Antal, vil altid have større Udsigt til, indenfor en vis given Tid, at frembyde flere heldige Varieringer, som Kvalitetsvalget kan paavirke, end de sjældnere Former, der fin- des i et ringere Antal. Derfor vil de mere almindelige Former i Kam- pen for Tilværelsen søge at udrydde og træde i Stedet for de mindre almindelige Former, thi disse vil blive mere langsomt modificerede og forbedrede. Det er det samme Princip, der, som jeg tror, forkla- rer, at en almindelig Art, som vi har vist det i det andet Kapitel, i