Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
stor Del at have bragt denne udmærkede Naturforsker til at antage
den Synsmaade, som jeg hævder i dette Bind.
I de forskellige Tilfælde, som vi nylig har omtalt, har vi set,
at hos Væsener, der er mere eller mindre fjernt beslægtede, opnaas
det samme og udføres den samme Funktion af Organer, der tilsyne-
ladende, skønt ikke i Virkeligheden, er ganske ens. Men den al-
mindelige Regel er hele Naturen igennem, at det samme opnaas un-
dertiden — endogsaa naar det er Væsener, der er nær beslægtede
med hinanden — ved de mest forskellige Midler. Hvor forskellig
er ikke en Fugls fjerklædte Vinge og en Flaggermus’s hindeagtige
Vinge, hvor alle Fingrene er bleven udviklede i meget høj Grad;
og i endnu højere Grad Sommerfuglens fire Vinger og Billens to
tilligemed Vingedækkene. Muslinger er dannede til at aabnes og
lukkes; men paa hvor mange forskellige Maader er ikke Hængslet
indrettet, lige fra den lange Række af nøjagtig ind i hinanden gri-
bende Tænder hos Nucula indtil Blaamuslingens simple Ligament.
Der er Frø, der spredes ved deres Lidenhed, ved at deres Kapsel
er omdannet af et tæt, balonagtigt Hylster, ved at være indlejrede
i saftigt Kød, der er dannet af de mest forskellige Dele og gjort
nærende, og som er farvet paa en iøjnefaldende Maade, saaledes
at det kan tiltrække sig Fuglenes Opmærksomhed og blive opslugt
af dem, — ved at have Kroge og Hager af mange Slags og sav-
takkede Stakke, hvormed de kan hænge sig fast i Pattedyrenes
Pels, og ved at være forsynede med Vinger og Fnok, der er lige
saa forskelligt formet som elegant bygget, og ved hvis Hjælp de
kan føres bort af den letteste Luftning. Jeg vil nævne et andet
Eksempel; thi dette Spørgsmaal om at opnaa det samme Resultat
paa de mest forskellige Maader, fortjener vel Opmærksomhed. Nogle
Forfattere hævder, at de organiske Væsener er bleven dannede paa
mangfoldige Maader blot for Afvekslingens Skyld, næsten ligesom
Legetøjet hos en Isenkræmmer; men det forekommer mig at være
utroligt. Hos Planter med adskilte Køn og hos dem, hvor, endskønt
de er Hermafroditer, Støvkornet ikke af sig selv falder paa Arret,
hos dem er nogen Hjælp ved deres Befrugtning nødvendig. Mange
Steder er dette afhjulpet ved, at Støvkornene, som er lette og ikke
klæber sammen, ved et rent Tilfælde blæses hen paa Arret; og
dette er den simpleste Plan, der vel kan tænkes. En næsten lige saa
simpel, skønt meget forskellig Forholdsregel er truffet hos mange