Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

206 stor Del at have bragt denne udmærkede Naturforsker til at antage den Synsmaade, som jeg hævder i dette Bind. I de forskellige Tilfælde, som vi nylig har omtalt, har vi set, at hos Væsener, der er mere eller mindre fjernt beslægtede, opnaas det samme og udføres den samme Funktion af Organer, der tilsyne- ladende, skønt ikke i Virkeligheden, er ganske ens. Men den al- mindelige Regel er hele Naturen igennem, at det samme opnaas un- dertiden — endogsaa naar det er Væsener, der er nær beslægtede med hinanden — ved de mest forskellige Midler. Hvor forskellig er ikke en Fugls fjerklædte Vinge og en Flaggermus’s hindeagtige Vinge, hvor alle Fingrene er bleven udviklede i meget høj Grad; og i endnu højere Grad Sommerfuglens fire Vinger og Billens to tilligemed Vingedækkene. Muslinger er dannede til at aabnes og lukkes; men paa hvor mange forskellige Maader er ikke Hængslet indrettet, lige fra den lange Række af nøjagtig ind i hinanden gri- bende Tænder hos Nucula indtil Blaamuslingens simple Ligament. Der er Frø, der spredes ved deres Lidenhed, ved at deres Kapsel er omdannet af et tæt, balonagtigt Hylster, ved at være indlejrede i saftigt Kød, der er dannet af de mest forskellige Dele og gjort nærende, og som er farvet paa en iøjnefaldende Maade, saaledes at det kan tiltrække sig Fuglenes Opmærksomhed og blive opslugt af dem, — ved at have Kroge og Hager af mange Slags og sav- takkede Stakke, hvormed de kan hænge sig fast i Pattedyrenes Pels, og ved at være forsynede med Vinger og Fnok, der er lige saa forskelligt formet som elegant bygget, og ved hvis Hjælp de kan føres bort af den letteste Luftning. Jeg vil nævne et andet Eksempel; thi dette Spørgsmaal om at opnaa det samme Resultat paa de mest forskellige Maader, fortjener vel Opmærksomhed. Nogle Forfattere hævder, at de organiske Væsener er bleven dannede paa mangfoldige Maader blot for Afvekslingens Skyld, næsten ligesom Legetøjet hos en Isenkræmmer; men det forekommer mig at være utroligt. Hos Planter med adskilte Køn og hos dem, hvor, endskønt de er Hermafroditer, Støvkornet ikke af sig selv falder paa Arret, hos dem er nogen Hjælp ved deres Befrugtning nødvendig. Mange Steder er dette afhjulpet ved, at Støvkornene, som er lette og ikke klæber sammen, ved et rent Tilfælde blæses hen paa Arret; og dette er den simpleste Plan, der vel kan tænkes. En næsten lige saa simpel, skønt meget forskellig Forholdsregel er truffet hos mange