Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

217 uden er forsynet med en Rangle, som er den selv til Skade, idet Ranglen nemlig ved at røbe Slangens Tilstedeværelse giver Byttet Lejlighed til at slippe bort. Jeg vilde næsten lige saa gerne tro, at Katten bugter sin Hale, medens den bereder sig til Springet, for at advare den dødsdømte Mus. Men jeg har ikke Plads her til at gaa ind paa dette og andre lignende Tilfælde. Kvalitetsvalget vil aldrig hos noget Væsen frembringe noget, der er skadeligt for Væsenet selv, thi Kvalitetsvalget virker alene ved og for det, der er til bedste for ethvert Væsen. Der vil ikke, som Paley har bemærket, blive dannet noget Organ med den Hensigt at volde dets Ejermand Smerte eller for at gøre ham Skade. Dersom man nøje afvejer, hvad godt og hvad ondt der foraarsages af de enkelte Dele, vil man finde, at hver af dem i det hele taget er for- delagtig. Dersom en eller anden Del i Tidernes Løb under de skif- tende Livsbetingelser kommer til at blive skadelig, saa vil den blive modificeret; eller dersom dette ikke sker, saa vil Væsenet gaa til Grunde, som Millioner af Væsener har gjort. Kvalitetsvalget søger alene at gøre ethvert organisk Væsen saa fuldkomment som, eller lidt mere fuldkomment end de af Landets andre Beboere, med hvilke det har at kæmpe for Tilværelsen. Og dette er, som vi ser, den Grad af Fuldkommenhed, der naas i Na- turen. Ny-Zeelands endemiske Frembringelser er f. Eks. fuldkomne, naar man sammenligner dem med hverandre indbyrdes; men de giver nu hurtigt efter for de fremadskridende Legioner af Planter og Dyr, der er indført fra Europa. Kvalitetsvalget vil ikke frembringe absolut Fuldkommenhed, og vi møder da heller ikke altid, saa vidt vi kan skønne, Fuldkommenhed i Naturen. Korrigeringen af Lysets Aberration siges af Müller at være ufuldkommen selv i det mest fuldkomne Organ: det menneskelige Øje. Dersom vor Fornuft faar os til med Begejstring at beundre en Mangfoldighed af uforlignelige Foranstaltninger i Naturen, saa siger den samme Fornuft, at der, endskønt vi i begge Tilfælde let kan tage fejl, er andre Foranstalt- ninger, som er mindre fuldkomne. Kan vi betragte som fuldkommen Biens Braad, der, paa Grund af dens Modhager, ikke kan trækkes tilbage fra mange af de Dyr, mod hvilke den bruges, hvorved den altsaa uundgaaelig foraarsager Biens Død, idet den river dens Ind- volde ud? Antager vi, at Biens Braad oprindelig har eksisteret hos en