Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
den udføres, at være instinktmæssig. Men jeg kunde vise, at ingen
af disse Instinktets Karakterer har almindelig Gyldighed. Som Pierre
Huber siger, en lille Smule Dømmekraft eller Fornuft kommer ofte
med i Spillet, selv hos Dyr, der staar langt nede i Systemet.
Frederik Cuvier og flere af de ældre Metafysikere har sammen-
lignet Instinktet med Vane. Denne Sammenligning giver, tror jeg,
en meget nøjagtig Forestilling om den Sindstilstand, i hvilken en
instinktmæssig Handling udføres, men heraf følger det ikke med
Nødvendighed, at der er sagt noget om dets Oprindelse. Hvor ube-
vidst udføres ikke mange tilvante Handlinger, og det ikke saa sjæl-
dent lige imod vor bevidste Vilje! Og dog kan de modificeres af
Viljen eller Fornuften. Vaner slutter sig let til andre Vaner, til visse
Perioder og til visse Legemstilstande. Naar man engang har faaet
dem, bliver de ofte konstante hele Livet igennem. Forskellige andre
Punkter, hvori Instinkt og Vane ligner hinanden, kunde udpeges.
Det er med Instinkterne, som naar man gentager en velbekendt
Sang, den ene Handling følger paa den anden i et Slags Rytme;
dersom man afbryder en midt i en Sang eller en Remse, saa er
han i Almindelighed nødt til at gaa tilbage for at komme ind i det
gamle Tankespor. Saaledes fandt P. Huber, at det forholdt sig med
en Kaalorm, som bygger et meget indviklet Væv; thi tog han en
Kaalorm, der var naaet saa vidt med sit, at den var kommen til,
lad os sige det sjette Trin i Konstruktionen, og satte den ind i et
Væv, der kun var naaet til f. Eks. det tredje Konstruktionstrin,
saa gjorde Kaalormen ganske simpelt det fjerde, femte og sjette Kon-
struktions-Stadium om igen. Dersom imidlertid en Kaalorm blev
taget ud af et Væv, der f. Eks. var naaet til det tredje Stadium,
og blev sat ind i et, der var kommen helt op til det sjette, saa at
altsaa meget af dens Arbejde var gjort for den, saa var den, langt-
fra at føle det velgørende heri, meget forlegen, og for at fuldføre
Vævet syntes den at være nødt til at tage det tredje Stadium, hvor
den havde holdt op, som Udgangspunkt, idet den sadledes søgte at
fuldende det i Forvejen færdige Arbejde.
Dersom vi antager, at en eller anden tilvant Handling nedarves
(og jeg tror, at man kan vise, at dette undertiden hænder), saa
bliver Ligheden mellem Instinkt og det, der oprindelig var Vane,
saa stor, at man ikke kan holde dem ude fra hinanden. Dersom
Mozart i en Alder af tre Aar, i Stedet for at spille paa Fortepiano