Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

21 Levevis, anser jeg det næsten for afgjort, at det har en Stamform, der er forskellig fra det evropæiske Kvægs; dette sidste har efter flere kompetente Dommeres Mening haft to eller tre vilde Forfædre, enten det nu har været Arter eller kun Racer. Dette, saa vel som den artslige Distinktion mellem Pukkelkvæg og almindeligt Kvæg, maa for øvrigt betragtes som slaaet fast ved Professor Rütimeyers beundringsværdige Undersøgelser. Med Hensyn til Heste er jeg i Modsætning til flere Forfattere tilbøjelig (skønt jeg har mine Tvivl) til at tro, at alle Racer hører hen under samme Art. Af Høns har jeg holdt næsten alle britiske Racer, jeg har lagt til af dem og krydset dem og har undersøgt deres Skeletter, og del synes mig næ- sten sikkert, at de alle er Efterkommere af den vilde indiske Høne: Gallus bankiva; dette er ogsaa det Resultat, hvortil Hr. Blyth og andre, der har studeret denne Fugl i dens Hjemstavn, er kommen. For Ændernes og Kaninernes Vedkommende, blandt hvilke der er flere indbyrdes meget afvigende Racer, er det øjensynligt, at de alle nedstammer fra den almindelige Vildand og den vilde Kanin. Læren om, at vore forskellige Husdyrracer nedstammer fra man- ge forskellige Former, er bleven ført til latterlige Yderligheder af nogle Forfattere. De tror, at enhver Race, hvis Yngel er en tro Af- spejling af Forældrene, om saa Skelnemærkerne er aldrig saa smaa, har haft sin egen vilde Urform. Efter den Regning maa der have eksisteret i det mindste en Snes Arter af vildt Hornkvæg, lige saa mange af Faar og en Del af Geder i Evropa alene, ja alene i Stor- britannien maa der have været adskillige. En Forfatter tror, at der tidligere eksisterede elleve vilde Faarearter i Storbritannien. Arter, der var ejendommelige for Landet! Naar man nu betænker, at Bri- tannien for Øjeblikket næppe har et Pattedyr, der er ejendommeligt for det, at Frankrig kun har nogle faa, der er forskellige fra de tyske, og omvendt, og at det samme er Tilfældet med Ungarn og Spanien o. s. v., men at hvert af disse Lande har flere, dem egne Racer af Hornkvæg, Faar o. s. v., saa maa man indrømme, at der er opstaaet mange Husdyrracer i Evropa; thi hvor skulde de være kommen fra, da de forskellige Lande ikke har kunnet eje saa stort et Antal af Arter, der var ejendommelige for dem, hvorfra Racerne kunde stamme? Med Indien forholder det sig paa samme Maade. Selv hos de mangfoldige Hushunde, som jeg dog indrømmer er Ned- stamninger fra flere vilde Arter, selv hos dem kan man ikke tvivle