Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

242 ven i høj Grad overvurderet, saa meget, at, som han siger, hvilken Cellens typiske Form end er, saa er den sjældent eller aldrig bleven realiseret. Derfor kan vi med Sikkerhed slutte, at dersom vi kunde modifi- cere de Instinkter, som Meliopanen har, og som i sig selv ikke er meget vidunderlige, saa vilde denne Bi danne en Bygning, der var lige saa vidunderlig fuldkommen som Biens. Vi maatte antage, at Meliopanen havde det i sin Magt at bygge sine Celler aldeles sfæ- riske og lige store, og dette vilde ikke være meget forbavsende, da vi ser, at den allerede til en vis Grad gør det, og naar vi ser, hvilke fuldkommen cylindriske Huler mange Insekter kan gøre i Træ øjen- synlig blot ved at vende og dreje sig rundt omkring et bestemt Punkt. Vi maatte antage, at Meliopanen ordnede sine Celler i et horisontalt Lag, hvad den jo gør med sine cylindriske Celler, og vi maatte endvidere antage, og det er den største Vanskelighed, at den paa en eller anden Maade kunde skønne nøjagtig, i hvilken Afstand den skulde staa fra sine Medarbejdere, naar de var flere, der lavede Kugler, men den er allerede for saa vidt i Stand til at dømme om Afstanden, som den altid bygger sine Celler saaledes, at de kan skære hverandre temmelig stærkt, og saa forbinder den Skærings- punkterne ved plane Flader. Vi maatte endvidere antage, men dette er ingen Vanskelighed, at — efter at de sekssidede Prismer var bleven dannede derved, at Kugler i samme Lag indbyrdes skærer hverandre — den kunde forlænge det sekssidede Prisme til en hvilken som helst Højde, der udfordres for at gemme Honningen — paa den samme Maade som den simple Humlebi bygger Vokscylin- dre til sine gamle Puppers runde Aabninger. Ved saadanne Modifi- kationer af Instinkter, der i og for sig ikke er videre vidunderlige — næppe mere vidunderlige end det, der leder en Fugl, naar den bygger sin Rede - tror jeg, at Bien ved Kvalitetsvalgets Hjælp har erhvervet sine uforlignelige Evner i Retning af det arkitektoniske. Men denne Teori kan ogsaa støttes ved et Forsøg. Følgende Hr. Tegetmeiers Eksempel adskilte jeg to Vokskager og satte mellem dem en lang tyk rektangulær Voksstribe. Bierne begyndte straks at grave smaa kredsrunde Brønde i det, og efter som de gjorde disse Smaabrønde dybere og dybere, gjorde de dem ogsaa videre og vi- dere, indtil de var bleven omdannede til flade Beholdere, der for Øjet ganske saa ud som Dele af en Kugle, og som omtrent havde