Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

249 Indvendinger mod Kvalitetsvalgsteoriens Anvendelse paa Instinkter; kønsløse og golde Insekter. Man har gjort den Indvending mod den foregaaende Betragt- ning af Instinkternes Oprindelse, at „Varieringer i Bygning og In- stinkt maa have været samtidigt og nøjagtigt afpassede efter hin- anden, eftersom en Modificering af den ene uden en tilsvarende øje- blikkelig Forandring i det andet vilde have været skæbnesvanger.“ Denne Indvending har kun Styrke, naar man antager, at Forandrin- gerne baade i Instinkt og Bygning er abrupte. Som et oplysende Eksempel vil vi tage Forholdet med den store Mejse (Parus Major), som vi hentydede til i det sidste Kapitel: Denne Fugl holder ofte, siddende paa en Gren, Frøene af Takstræet imellem sine Fødder og hamrer løs paa dem, indtil den kommer ind til Kærnen. Hvilken særlig Vanskelighed vilde der være ved, at Kvalitetsvalget beva- rede alle de smaa individuelle Varieringer af Næbbets Form, som gjorde det bedre og bedre skikket til at aabne Frøene, indtil der var bleven dannet et Næb, der var saa godt indrettet til dette Øje- med som Spætmejsens. Paa den samme Tid førte Vane eller Drift eller spontane Varieringer i Smagen Fuglen til mere og mere at blive frøædende. I dette Tilfælde antages det, at Næbbet bliver langsomt modificeret ved Kvalitetsvalget som en Følge af, men i Overensstemmelse med, langsomt skiftende Vaner eller Smag; men lad Mejsens Fødder variere og ved Korrelation blive større sam- tidig med Næbbet eller af en eller anden ubekendt Grund, og det er ikke usandsynligt, at saadanne større Fødder vilde faa Fuglen til at klavre mere og mere, indtil den erhvervede Spætmejsens mærk- værdige Klavreinstinkt og Styrke. I dette Tilfælde antager vi, at en trinvis Forandring i Bygningen har ført til en Forandring i de in- stinktmæssige Sædvaner. For at nævne et Eksempel til: Faa Instink- ter er mere mærkværdige end det, der faar de ostindiske Øers Svale til at lave sin Rede udelukkende af tykt Spyt. Nogle Fugle bygger deres Reder af Dynd, som man antager, de væder med Spyt, og en af Nord-Amerikas Svaler laver sin Rede (som jeg har set) af Pinde, der er klæbede sammen med Spyt, ja selv af hele Lag af denne Substans. Er det da saa meget usandsynligt, at Kva- litetsvalget af de Svaler, som mer og mer afsondrede Spyt, tilsidst kunde have frembragt en Art, hvis Instinkt fik den til at forsømme andre Materialer og til at bygge sin Rede udelukkende af tykt Spyt?