Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
me Stamme, og hans Bestræbelser lykkes. Man kan stole saa me-
get paa Kvalitetsvalgets Magt, at det er rimeligt, at en Kvægrace,
der altid havde Stude med overordentlig lange Horn, langsomt kunde
dannes ved omhyggeligt at passe paa, hvilke Tyre og Køer der,
naar de blev parrede, frembragte Stude med de længste Horn;
dog vilde jo aldrig nogensinde en Stud have nedarvet sin Ejendom-
melighed til noget Afkom. Her er en bedre og virkelig Illustration. I
Følge Verlot frembringer nogle Varieteter af den dobbelte, forskellig
farvede Vinterlevkøj derved, at de længe er bleven udvalgt paa
den rigtige Maade, altid af deres Frø en stor Mængde Planter, der
bærer dobbelte og ganske golde Blomster, saaledes, at, dersom Va-
rieteten ikke desuden havde givet andre, vilde den pludselig være
uddøet; men den giver altid nogle enkelte frugtbare Planter, som
kun afviger fra de almindelige enkelte Varietet deri, at den kan
frembringe de to Former. Saaledes kan de frugtbare Planter, som
har enkelte Blomster, sammenlignes med Myresamfundets Han-
ner og Hunner, og de golde, dobbelt blomstrede Planter, som regel-
mæssig frembringes i større Antal, med de mange golde kønsløse
i det samme Samfund. Saaledes, tror jeg, det har været med det sel-
skabelige Instinkt: en lille Modifikation i Bygning eller i Instinkt,
som stod i Korrelation til den golde Tilstand, i hvilken visse Med-
lemmer af Samfundet befandt sig, har været fordelagtig for Sam-
fundet. Som en Følge deraf har dette Samfunds frugtbare Hanner
og Hunner været heldigt stillede, og de har til deres frugtbare Af-
kom nedarvet en Tendens til at frembringe golde Medlemmer, der
havde den samme Modifikation. Og jeg tror, at denne Proces er ble-
ven gentaget, indtil det store Beløb af Forskelligheder mellem de
frugtbare og golde Hunner af samme Art hos saa mange selskabelige
Insekter er bleven naaet.
Men vi er endnu ikke naaet op til Vanskelighedens Klimax, det
Forhold nemlig, at de kønsløse hos forskellige Myrer afviger ikke
blot fra de frugtbare Hunner og Hanner, men fra hinanden ind-
byrdes i en næsten utrolig Grad og bliver paa den Maade delt i to
eller endogsaa i tre Kaster. Kasterne gaar nu desuden i Alminde-
lighed slet ikke over i hinanden, men er udmærket godt adskilt,
idet de er lige saa forskellige fra hinanden som to Arter af samme
Slægt eller snarere som to Slægter af samme Familie. Hos Eciton
er der kønsløse Arbejdere og Soldater, hvis Kæber og Instinkter
—