Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

256 uden at de er bleven hjulpet af Øvelse eller Sædvane. Thi særegne Vaner, som kun fandtes hos Arbejderne eller de golde Hunner, kun- de, hvor længe de saa end fulgtes, umulig paavirke Hannerne og de frugtbare Hunner, som ene og alene frembringer Afkommet. Jeg er forbavset over, at endnu ingen har anført dette lærerige For- hold med de kønsløse Insekter imod den vel bekendte Lære om ned- arvede Sædvaner, saaledes som Lamarck fremsætter den. Résumé. Jeg har bestræbt mig for i dette Kapitel i al Korthed at vise, at vore Husdyrs sjælelige Evner varierer, og at Varieringerne ned- arves. Med endnu større Korthed har jeg forsøgt at vise, at Instink- terne ogsaa varierer lidt ude i Naturen. Ingen vil nægte, at Instink- terne er af den største Betydning for hvert enkelt Dyr. Derfor er der ingen virkelig Vanskelighed for, at Kvalitetsvalget under de skiftende Livsbetingelser kan samle smaa Modifikationer i Instinktet, naar de blot paa en eller anden Maade er nyttige. I nogle Tilfælde er Vane eller Brug og Ikke-Brug rimeligvis kommen med i Spillet. Jeg paastaar ikke, at det, der er sagt i dette Kapitel, i nogen høj Grad styrker min Teori, men der er dog ingen af Vanskelighederne, efter hvad jeg kan skønne, som omstyrter den. Paa den anden Side: den Kendsgerning, at Instinkter ikke altid er absolut fuldkomne og kan tage fejl; - det, at det ikke kan vises, at noget Instinkt er bleven frembragt til bedste for et andet Dyr, skønt Dyrene drager Fordel af hinandens Instinkter; — det, at det naturhistoriske Ord- sprog: „natura non facit saltum,“ er anvendeligt paa Instinkter saa vel som paa Bygningsdele og er let at forklare efter vor Maade at se paa, men paa andre Maader uforklarlig: alle disse Ting styrker Kva- litetsvalgsteorien. Denne Teori bliver ogsaa styrket ved nogle faa andre Forhold, der vedkommer Instinktet, saaledes som nu det almindelige Tilfæl- de, at nær beslægtede, men skarpt adskilte Arter, naar de bebor forskellige Egne af Jorden og lever under i høj Grad forskellige Livsbetingelser, alligevel ofte beholder næsten de samme Instinkter. Vi kan f. Eks. ved Arvelighedsprincippet forklare, hvordan det gaar til, at Droslen i det tropiske Syd-Amerika udfylder sin Rede med Dynd paa den samme ejendommelige Maade som vor britiske Dros-