Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ligt og kan i Sandhed næppe betvivles. Det er f. Eks. næsten vist,
at vore Hunde nedstammer fra flere vilde Hold, og dog er de,
maaske med Undtagelse af visse indfødte Hushunde i Syd-Amerika,
allesammen indbyrdes frugtbare i Krydsningstilfælde, og Analogien
faar mig til meget stærkt at betvivle, at de forskellige oprindelige
Arter i Begyndelsen villig vilde have parret sig med hinanden og
have frembragt ganske frugtbare Hybrider. Saaledes har jeg og-
saa for nylig faaet afgørende Vished om, at Bastarder mellem det
indiske Pukkelkvæg og det almindelige Kvæg er fuldkommen frugt-
bare indbyrdes; og efter Rütimeyers Iagttagelser om deres vigtige
Forskelligheder i Benbygning, saa vel som Hr. Blyths om Forskel-
ligheder i Sædvaner, Stemme, Konstitution o. s. v., maa disse to
Former betragtes som saa gode og saa bestemt adskilte Arter, som
man i det hele taget kan finde dem i denne Verden. Naar man vil
holde sig til denne Opfattelse af mange Husdyrs Oprindelse, maa vi
enten give Slip paa Troen om, at forskellige Dyrearter i Krydsnings-
tilfælde næsten altid er golde, eller ogsaa maa vi betragte Gold-
heden ikke som et uforanderligt Karakteristikon, men som noget,
der kan fjernes ved Tæmning.
Endelig, naar vi ser hen til alle de sikre Kendsgerninger, der
haves om Krydsninger hos Planter og hos Dyr, saa kan man slutte,
at en vis Grad af Goldhed baade ved den første Krydsning og ved
en Krydsning mellem Hybriderne er det, der i Almindelighed re-
sulterer, men at vi dog ikke, efter hvad vi nu ved, kan sige, at det
er noget, der absolut altid finder Sted.
De Love, af hvilke Goldhed i en første Krydsning og i en
Krydsning mellem Hybrider bestemmes.
Vi vil nu se noget nøjere paa de Omstændigheder og de Reg-
ler, som er bestemmende for Goldhed hos første Krydsninger og hos
Hybrider. Det, det for os især vil komme an paa, vil være at se,
hvorvidt Reglerne udtaler, at Arterne særlig er bleven begavede
med denne Egenskab for at forhindre, at de skal krydses og blandes
med hverandre, saa at det hele blev idel Forvirring, eller ej. De føl-
gende Regler og Slutninger er jeg hovedsagelig kommen til ved
Gärtners vidunderlige Værk om Krydsning af Planter. Jeg har gjort
mig megen Ulejlighed med at komme til Klarhed om, hvorvidt