Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

272 en Plantes Skikkethed til at blive indpodet paa en anden er saa uvæ- sentlig for den ude i Naturen, saa formoder jeg, at der ikke er nogen, der vil antage, at denne Skikkethed er en Egenskab, som den sær- lig er bleven begavet med, men at man vil indrømme, at den er af- hængig af Forskelligheder i de to Planters Vækstlove. Vi kan un- dertiden se Grunden til, at et Træ ikke vil lade sig indpode paa et andet; nu er det Forskelligheder i den Hurtighed, med hvilken de vokser, saa er det Haardheden af deres Ved, og til andre Tider er det Forskelligheder i deres Safts Natur, eller ogsaa Forskel- ligheder i den Tid, Saftstigningen foregaar o. s. v.; men i en Mang- foldighed af Tilfælde kan vi ikke angive nogen som helst Grund. Stor Forskellighed i to Planters Størrelse, det at den ene er træ- agtig, den anden urteagtig, det at den ene er stedsegrøn og det at den anden fælder alt sit Løv hvert Aar, og endelig Tillempelse til de forskellige Klimater, alt dette forhindrer ikke altid, at to Planter kan indpodes paa hinanden; ligesom ved Krydsning saaledes er ogsaa ved Podning Muligheden bestemt ved systematisk Affinitet; thi ingen har nogensinde været i Stand til at pode Træer, der hørte til to bestemt adskilte Familier, paa hinanden, og paa den anden Side, nær beslægtede Arter og Varieteter af samme Art kan sædvanlig, men ikke altid, indpodes med Lethed. Men denne Færdighed er, ligesom ved Krydsning, paa ingen Maade ganske bestemt af den systematiske Affinitet. Om endskønt mange bestemt adskilte Slæg- ter, indenfor den samme Familie, er bleven indpodede paa hin- anden, saa kan det i andre Tilfælde hænde, at Arter af samme Slægt ikke vil indpodes paa hinanden. Pæren kan langt lettere indpodes paa Kvæden, der dog er en forskellig Slægt, end paa Æbletræet, der hører til samme Slægt. Selv forskellige Varieteter af Pæren indpodes ikke med lige Lethed paa Kvæden, og saaledes forholder ogsaa for- skellige Abrikos- og Ferskentræer sig overfor Blommetræet. Ligesom Gärtner fandt, at der undertiden var en medfødt For- skellighed mellem de forskellige Individer af de samme to Arter, naar de skulde krydses, saaledes tror Sageret ogsaa, at dette er Til- fældet med de forskellige Individer af de samme Arter, naar disse skal indpodes paa hinanden. Ligesom ved gensidige Krydsninger den Lethed, hvormed en Forening tilvejebringes, ofte er meget for- skellig, saaledes er det ogsaa hvad Podning angaar, idet det almin- delige Stikkelsbær f. Eks. ikke kan indpodes paa Ribsbusken, me- dens Ribsen uden Vanskelighed kan indpodes paa Stikkelsbærret.