Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
 276 i en, om end aldrig saa lille, Grad fik Overvægten over andre Varie- teters Støvkorn, saa vilde dette visselig være en Fordel for Varie- teten, thi dens eget Støvkorn vilde saaledes udslette de Virkninger, som andre Varieteters Støvkorn kunde have, og derved forhindre en Forværrelse i Karakter. Og jo mere Overvægt Varietetens eget Støvkorn, ved Kvalitetsvalgets Hjælp, kunde faa, desto større For- del vilde det være. Vi ved af Gärtners Undersøgelser, at hos Arter, som er indbyrdes golde, har hver Arts Støvkorn altid paa dens eget Ar Overvægt over de andre Arters; men vi ved ikke, hvorvidt denne Overvægt er en Følge af den gensidige Goldhed eller Gold- heden en Følge af Overvægten. Dersom det sidste er det rigtigste, vilde, eftersom Overvægten ved Kvalitetsvalg blev stærkere og stær- kere, (fordi det var fordelagtigt for en Art, der var i Færd med at dannes), Goldheden, der var afhængig af Overvægten, paa samme Tid forøges, og det endelige Resultat vilde være forskellige Grader af Goldhed, saaledes som vi træffer det hos de eksisterende Arter. Man kunde udstrække denne Synsmaade til Dyr, i Fald Hunnen før hver Fødsel havde Omgang med flere Hanner, saa at Kønselementet hos den Han af hendes egen Varietet, der havde Overvægten, til- intetgjorde de Virkninger, som andre Varieteters Hanner havde frembragt, men vi har ingen Grund til at tro, i det mindste ikke for Landdyrenes Vedkommende, at dette er Tilfældet, eftersom de fleste Hanner og Hunner parres for hver Fødsel og nogle faa for Livstid. I det hele taget kan vi drage den Slutning, at Goldheden hos krydsede Arter blandt Dyrene ikke er bleven langsomt forøget ved Kvalitetsvalget, og da denne Goldhed følger de samme almindelige Love i Planteriget som i Dyreriget, saa er det usandsynligt, skønt det ganske vist er muligt, at krydsede Arter hos Planterne er bleven gjort golde paa en anden Maade. Naar vi betænker dette, og naar vi erindrer, at Arter, som aldrig har levet sammen i det samme Land og derfor ikke kan have haft nogen Fordel ved at være bleven gjort gensidigt golde, hvad de dog er, naar de krydses, og naar vi husker paa, at der ved gensidige Krydsninger mellem de samme to Arter undertiden er den største Forskel paa deres Goldhed, saa maa vi opgive Troen paa, at Kvalitetsvalget er kommen med i Spillet. Vi bliver saaledes drevet tilbage til vor tidligere Antagelse, den nemlig, at Goldhed hos Første-Krydsninger og indirekte ogsaa hos Hybrider