Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
faaet dannet, hvad der vel fortjener at blive kaldt nye Underracer.
Faa Mennesker har med nødvendig Omhyggelighed lagt Mærke til
et Hold i mere end et halvt Aarhundrede, saaledes at et Aarhun-
drede kommer til at repræsentere to efter hinanden følgende Op-
drætteres Arbejde. Man kan ikke formode, at Arter ude i Naturen
nogensinde forandrer sig saa hurtigt som Husdyrene gør det, ledede
af metodisk Udvælgelse. Sammenligningen vil i enhver Henseende
passe bedre overfor ubevidst Udvælgelse, d. v. s. Bevarelsen af de
nyttigste eller smukkeste Dyr, uden nogen dermed forbunden Hen-
sigt i Retning af at omdanne Racen; men ved dette ubevidste Race-
valg er forskellige Racer bleven forandrede temmelig tydeligt i
Løbet af to eller tre Aarhundreder.
Arterne forandrer sig rimeligvis meget langsommere og kun
nogle faa forandrer sig i det samme Land til den samme Tid. Denne
Langsomhed er en Følge deraf, at ikke alle Beboerne af det samme
Land allerede er saa vel skikkede og saa godt afpassede efter hin-
anden, at nye Pladser i Naturens Husholdning kun forekommer
med lange Mellemrum, naar der er kommen Forandringer af en eller
anden Slags i de fysiske Betingelser, eller da ogsaa ved Indvandring,
og det kunde ogsaa være, at individuelle Forskelligheder eller Va-
rieringer af den rigtige Natur, ved hvilke nogle af Beboerne kunde
blive bedre afpassede til deres nye Pladser, under de forandrede
Omstændigheder ikke straks viste sig. Vi kan ikke angive i Aar,
hvor lang Tid det tager at modificere en Art. Hr. Croll regner efter
Solens Varmekraft og efter den Tid, som han antager var den sidste
Istid, at der kun er gaaet tresindstyve Millioner Aar, siden det før-
ste cambriske Lag*) fremkom. Dette synes at være en meget kort
Periode for saa mange og saa store Forandringer, som ganske vist
siden er foregaaet med Livets Former. Det indrømmes, at mange
af Tallene i dette Regnestykke er mer eller mindre tvivlsomme, og
Hr. W. Thomson giver den beboede Verdens Alder et endnu videre
*) Den cambriske Formation kaldes de laveste (ældste) Lag af den si-
luriske Formation.
Til Vejledning for Læseren hidsættes her, efter Lyell, Formationerne
efter Alder, begyndende med den ældste (laveste) og opad
Silurisk Formation.
Devon.
Stenkuls-Formation.
Permisk Formation.
Primære (palæozoiske).