Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
304 faaet dannet, hvad der vel fortjener at blive kaldt nye Underracer. Faa Mennesker har med nødvendig Omhyggelighed lagt Mærke til et Hold i mere end et halvt Aarhundrede, saaledes at et Aarhun- drede kommer til at repræsentere to efter hinanden følgende Op- drætteres Arbejde. Man kan ikke formode, at Arter ude i Naturen nogensinde forandrer sig saa hurtigt som Husdyrene gør det, ledede af metodisk Udvælgelse. Sammenligningen vil i enhver Henseende passe bedre overfor ubevidst Udvælgelse, d. v. s. Bevarelsen af de nyttigste eller smukkeste Dyr, uden nogen dermed forbunden Hen- sigt i Retning af at omdanne Racen; men ved dette ubevidste Race- valg er forskellige Racer bleven forandrede temmelig tydeligt i Løbet af to eller tre Aarhundreder. Arterne forandrer sig rimeligvis meget langsommere og kun nogle faa forandrer sig i det samme Land til den samme Tid. Denne Langsomhed er en Følge deraf, at ikke alle Beboerne af det samme Land allerede er saa vel skikkede og saa godt afpassede efter hin- anden, at nye Pladser i Naturens Husholdning kun forekommer med lange Mellemrum, naar der er kommen Forandringer af en eller anden Slags i de fysiske Betingelser, eller da ogsaa ved Indvandring, og det kunde ogsaa være, at individuelle Forskelligheder eller Va- rieringer af den rigtige Natur, ved hvilke nogle af Beboerne kunde blive bedre afpassede til deres nye Pladser, under de forandrede Omstændigheder ikke straks viste sig. Vi kan ikke angive i Aar, hvor lang Tid det tager at modificere en Art. Hr. Croll regner efter Solens Varmekraft og efter den Tid, som han antager var den sidste Istid, at der kun er gaaet tresindstyve Millioner Aar, siden det før- ste cambriske Lag*) fremkom. Dette synes at være en meget kort Periode for saa mange og saa store Forandringer, som ganske vist siden er foregaaet med Livets Former. Det indrømmes, at mange af Tallene i dette Regnestykke er mer eller mindre tvivlsomme, og Hr. W. Thomson giver den beboede Verdens Alder et endnu videre *) Den cambriske Formation kaldes de laveste (ældste) Lag af den si- luriske Formation. Til Vejledning for Læseren hidsættes her, efter Lyell, Formationerne efter Alder, begyndende med den ældste (laveste) og opad Silurisk Formation. Devon. Stenkuls-Formation. Permisk Formation. Primære (palæozoiske).