Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
307 Men det mangelfulde ved den geologiske Viden er en Følge af en anden mere vigtig Aarsag end nogen af de foregaaende; nemlig deraf, at de forskellige Formationer er adskilte fra hinanden ved store Tidsmellemrum. Paa denne Lære er der bleven lagt stor Vægt af mange Geologer og Palæontologer, der ligesom E. Forbes tvivler om Arternes Foranderlighed. Naar vi ser Formationerne ordnede paa Tabeller i Bøgerne eller naar vi forfølger dem i Naturen, saa er det vanskeligt at undgaa at tro, at de følger umiddelbart ovenpaa hverandre. Men vi ved, f. Eks. fra Hr. Murchisons store Værk om Rusland, hvilke uhyre Mellemrum der i dette Land er mellem de ovenpaa hinanden liggende Lag; saaledes er det ogsaa i Nord- amerika og mange andre Dele af Verden. Dog vilde den dygtigste Geolog, dersom hans Opmærksomhed udelukkende havde været henvendt paa disse store Strækninger, aldrig haft nogen Anelse om, at i den Tid, der var gold og øde i hans Land, ophobedes der andet Steds store Masser af Aflejringer, opfyldt af nye og ejendom- melige Livsformer. Og dersom man næppe i hver enkelt Egn er i Stand til at danne sig nogen Forestilling om den Forskel i Tid, der er mellem de paa hinanden følgende Formationer, saa kan man slutte sig til, at man ikke kan faa nogen Vished derom noget Steds. De hyppige og store Forandringer i den mineralogiske Sammen- sætning af de paa hinanden følgende Lag, hvormed der i Alminde- lighed følger store Forandringer i de omliggende Landes Geografi, de Lande, hvorfra Aflejringen er kommen, stemmer godt overens med den Tro, at der er gaaet store Tidsmellemrum mellem de en- kelte Formationer. Vi kan dog, tror jeg, se, hvorfor de geologiske Formationer i hver enkelt Egn næsten altid er afbrudt, det vil sige, har ikke fulgt lige i Hælene paa hinanden. Jeg er næppe nogensinde i en stær- kere Grad bleven slaaet af en Kendsgerning, end dengang, da jeg undersøgte mange hundrede Mile af Sydamerikas Kyster, der har hævet sig flere hundrede Fod i den nuværende Periode, der mang- lede nemlig enhver ny Aflejring med tilstrækkelig Størrelse til at vare blot en kort geologisk Periode igennem. Langs med hele Vest- kysten, hvor der lever en ejendommelig Havfauna, der er de ter- tiære Lag saa fattigt udviklede, at der rimeligvis ingen Vidnesbyrd om forskellige paa hinanden følgende og ejendommelige Havfaunaer vil blive bevaret til fjerne Tider. Ved Hjælp af lidt Reflektion vil 20*