Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
dets Overflade ligesom den tykhovede And og sluttelig at hæve sig
fra dets Overflade og glide hen gennem Luften?
Jeg vil nu nævne nogle faa Eksempler som Illustrationer til de
foregaaende Bemærkninger og for at vise, hvor tilbøjelige vi er til
at begaa den Fejltagelse at antage, at hele Grupper af Arter pludse-
lig er bleven frembragt. Selv i Løbet af et saa kort Tidsrum som
det, der ligger mellem første og anden Udgave af Pietets store Værk
om Palæontologi — udkommet i 1844—46 og 1853—57 — er Me-
ningerne om de forskellige Dyregruppers første Tilsynekomst og
Forsvinden bleven betydeligt modificerede, og en tredje Udgave
vilde atter behøve Forandringer. Jeg maa minde om den velbekendte
Kendsgerning, at det altid i geologiske Afhandlinger, der udkom for
ikke mange Aar siden, blev sagt at Pattedyrene var kommen pludse-
ligt i Begyndelsen af de tertiære Lag. Og nu hører en af de paa
Grund af deres Tykkelse rigeste Ophobninger af fossile Pattedyr
til Midten af den sekundære Række, og virkelige Pattedyr er ble-
ven opdagede i den nye røde Sandsten, der næsten er fra Begyndel-
sen af denne store Række. Cuvier plejede at hævde, at der ingen
Aber fandtes i de tertiære Lag, men nu er der bleven opdaget
uddøde Arter i Indien, Sydamerika og Evropa, helt tilbage i Miocen-
tiden. Havde det ikke været for den mærkelige Hændelse, at Fod-
sporene var bleven bevarede i de forenede Staters røde Sandsten,
hvem vilde saa have dristet sig til at antage, at der foruden Kryb-
dyr eksisterede ikke mindre end 30 Slags Fugle, deriblandt nogle
af gigantisk Størrelse, i den Periode? Thi ikke saa meget som en
Bensplint er bleven fundet i disse Lag. Uagtet Antallet af Led, som
findes paa disse fossile Aftryk, svarer til Antallet af Led i de enkelte
Tæer af de nulevende Fugles Fødder, saa er der dog nogle For-
fattere, der tvivler om, hvorvidt de Dyr, der har efterladt disse Af-
tryk, virkelig var Fugle. Indtil for ganske nylig kunde disse Forfat-
tere have hævdet, og nogle har ogsaa hævdet, at den hele Fugle-
klasse kom pludselig ind i Tilværelsen i Eeocenperioden; men nu
ved vi, med Professor Owen som Hjemmelsmand, at der ganske
vist levede en Fugl, dengang det øvre Grønsand aflejredes, og endnu
senere er den mærkelige Fugl, som man har givet Navn af Archaeop-
teryx, og som har en lang Salamanderhale, hvor der er et Par Fjer
paa hvert Led, og som har sine Vinger forsynede med to frie Kløer,
bleven opdaget i Solenhofens Oolith-Skifer. Der er næppe nogen af