Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

339 hinanden følgende Formationer og i disse Mellemrum kan der have været megen langsom Udryddelse. Endvidere vil, naar, ved plud- selig Indvandring eller ved usædvanlig hurtig Udvikling, mange Arter af en ny Gruppe har taget et Strøg i Besiddelse, mange af de ældre Arter være bleven udryddede paa en tilsvarende hurtig Maade og de Former, som saaledes maa afgive deres Pladser, vil i Almindelighed være beslægtede, thi de har de samme Skrøbelig- heder fælles. Saaledes stemmer, synes det mig, den Maade, paa hvilken en- kelte Arter og hele Grupper af Arter bliver udryddede, godt over- ens med Kvalitetsvalgsteorien. Vi behøver ikke at forundre os over Uddøen; skal vi forundre os, lad det saa være over den An- masselse, at vi har bildt os ind, om end kun et Øjeblik, at vi for- staar de mange indviklede Betingelser af hvilke hver enkelt Arts Tilværelse afhænger. Dersom vi et Øjblik glemmer, at hver en- kelt Art søger at tiltage overordentlig stærkt og at der altid er en eller anden Hindring virksom, om vi end sjældent kan faa Øje paa den, saa vil hele Naturens Husholdning blive os yderst dunkel. Først naar vi nøjagtig kan sige, hvorfor denne Art har et større Individ- antal end hin, hvorfor denne Art og ikke en anden kan blive natu- raliseret i et vist givet Land, da først og ikke før, har vi Ret til at blive forbavsede over, hvorfor vi ikke kan forstaa en bestemt Arts eller Artsgruppes Uddøen. Om at Livets Former forandrer sig næsten samtidigt den hele Verden igennem. Der er næppe nogen palæontologisk Opdagelse, der er mere forbavsende end den, at Livets Former næsten samtidigt forandrer sig den hele Verden igennem. Saaledes kan vor evropæiske Kridt- formation genfindes i mange fjerne Dele af Verden, under de mest forskellige Klimater, hvor man ikke kan finde en Stump af Kridtet selv, i Nordamerika, i det ækvatoriale Sydamerika, i Udlandet ved Kap det gode Haab og paa den indiske Halvø. Thi paa disse for- skellige Steder frembyder de organiske Levninger i visse Lag en umiskendelig Lighed med Kridtets. Det er ikke saadan at forstaa, at vi finder de samme Arter; thi i nogle Tilfælde er der ikke een Art, 22*