Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362
Trivsel. Uden Tvivl kan man i den gamle Verden udpege Smaa-
strøg hedere, end man kan finde dem i den ny Verden, men paa
disse Strøg lever der ikke nogen Fauna, som er forskellig fra de
omliggende Distrikters; thi man vil meget sjældent finde en Gruppe
af Organismer indskrænket til at bebo et lille Strøg, der har Be-
tingelser af en særegen, og det, om end aldrig saa lidt særegen,
Natur. Men hvor vidt forskellige er ikke den gamle og den ny Ver-
dens Frembringelser til Trods for denne almindelige Parallelisme
mellem deres Betingelser!
Naar vi paa den sydlige Halvkugle sammenligner store Land-
strækninger i Avstralien, Syd-Afrika og den vestlige Del af Syd-
Amerika mellem 25 og 35 Graders Bredde, saa vil vi finde Dele,
der i høj Grad ligner hinanden i alle deres Betingelser, og dog
vilde det ikke være muligt at finde tre Faunaer eller Floraer, der
er mere forskellige. Fremdeles kan vi sammenligne Frembringel-
serne i Syd-Amerika under 35 Graders Bredde med dem Nord paa
under 25 Grader, der altsaa er adskilt fra hinanden ved Mellem-
rum paa 10 Breddegrader og er udsat for betydelig forskellige Be-
tingelser, og dog er de uden Sammenligning langt nærmere be-
slægtede med hinanden, end de er det med Avstraliens eller Afri-
kas Naturfrembringelser, der har næsten samme Klima. Analoge
Kendsgerninger kunde anføres for Havbeboernes Vedkommende.
Under vore Bestræbelser for at faa en almindelig Oversigt er
der en anden vigtig Kendsgerning, der falder os i Øjnene, den nem-
lig, at Skranker af hvilke som helst Slags eller Ting, som hæmmer
Vandringernes Frihed, staar i et nøje og væsentligt Forhold til For-
skellighederne mellem de enkelte Egnes Naturfrembringelser. Vi
ser dette i den store Forskel, der er paa næsten alle den gamle og
ny Verdens Landfrembringelser, herfra undtager vi dog de
nordlige Dele, hvor Landene næsten løber sammen, og hvor der
under et kun lidet forskelligt Klima kan have været fri Passage for
de nordlige tempererede Former, saaledes som der nu er det for de
strængt arktiske Frembringelser. Vi ser det samme gentage sig i
den store Forskel mellem Avstraliens, Afrikas og Sydamerikas Be-
boere under samme Breddegrad; thi disse Lande er næsten saa
godt skilt fra hinanden som muligt. Vi har det samme igen paa hvert
enkelt Fastland; thi paa de modsatte Sider af høje og sammen-
hængende Bjergkæder, af store Ørkener og selv af store Floder