Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

364 forskeren, naar han rejser f. Eks. fra Nord til Syd, altid slaaet af den Maade, paa hvilken de paa hinanden følgende Grupper af Væ- sener, som er nær beslægtede, men specifik forskellige, afløser hin- anden. Han hører fra nøje beslægtede, men dog forskellige Arter af Fugle, Toner, der næsten er de samme, og ser deres Reder byggede paa næsten, men ikke ganske samme Maade, og med Æg, der næsten har samme Farve og Tegning. Sletterne i Nærheden af Magellan-Strædet bebos af en Art Nandu (Rhea, amerikansk Struds), og Norden for er La Plata Sletterne beboede af en anden Art af samme Slægt og ikke af en virkelig Struds eller Emu, saaledes som de findes i Afrika og Avstralien under samme Bredde. Paa disse samme La Plata Sletter ser vi Agutien og Viscacha’en, Dyr, der næsten har de samme Sædvaner som vore Harer og Kaniner og hører til den samme Orden af Gnavere, men med alt dette dog viser sig som en særegen amerikansk Type. Bestiger vi Kordilleras Toppe, finder vi alpine Arter af Viscacha, og tager vi Vandet med til vor Undersøgelse, finder vi ikke Bæveren eller Moskusrotten, men Koypu’en (sydamerikansk Bæverrotte) og Capivaren (Flodsvinet), Gnavere af den sydamerikanske Type. Der kunde nævnes utallige andre Eksempler. Betragter vi Øerne ved Amerikas Kyst, saa finder vi, at, hvor meget de end maatte afvige i deres geologiske Bygning, er deres Beboere dog væsentlig amerikanske, om end allesammen særegne Arter. Vi kan se tilbage til svundne Tider, og vi finder da, at det var amerikanske Typer, der var de overvejende paa Amerikas Fastland som i Amerikas Have. Vi ser i disse Kendsgerninger, at der er en skjult organisk Forbindelse mellem de samme Land- og Vandstrækningers Beboere, en Forbindelse, som er uafhængig af de fysiske Betingelser. Den Naturforsker, som ikke føler Lyst til at efterspore, hvad denne Forbindelse er, maa være lidt søvnig af sig. Forbindelsen er simpelt hen Arvelighed, den Aarsag, der alene, efter hvad vi ved, frembringer Organismer, der ganske ligner hin- anden eller, som Tilfældet er med Varieteter, næsten ligner hin- anden. Uligheden mellem Beboerne af forskellige Egne maa til- skrives Modifikation ved Kvalitetsvalg og i en underordnet Grad ogsaa de forskellige fysiske Betingelsers direkte Indflydelse. Hvor stor Uligheden er, det vil afhænge af, om de mere fremherskende Livsformer er bleven mere eller mindre forhindrede i deres Van- dring fra en Egn til en anden, tidligere eller senere, — af de tid-