Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
372
Jeg maa nu sige nogle faa Ord om det, man har kaldt tilfæl-
dige Udbredelsesmidler; men som man bedre kunde kalde lejlig-
hedsvis forefaldende. Jeg skal her indskrænke mig til Planterne.
I botaniske Værker fortælles der, at denne eller hin Plante kun
er daarligt skikket til stor Frøspredning; men hvad nu Transport
over Havet angaar, saa kan man nok sige, at det er ganske ube-
kendt, hvorvidt denne foregaar med en større eller mindre Grad
af Lethed. Indtil jeg med Hr. Berkeley’s Hjælp anstillede nogle
faa Eksperimenter, vidste man ikke engang, hvorvidt Frø kunde
modstaa Havvandets Indvirkning. Til min Forbavselse fandt jeg,
at af 87 Slags spirede 64 efter at have ligget i Vandet i 28 Dage,
nogle faa endogsaa efter at have ligget der i 137 Dage. Det for-
tjener at bemærkes, at visse Familier tager meget mere Skade
end andre. Ni Ærteblomstrede (Legunimosæ) blev prøvede, og
med en enkelt Undtagelse modstod de kun Saltvandet meget slet ;
syv Arter af de beslægtede Familier Hydrophyllaceæ og Polemonia-
ceæ blev alle dræbt ved at ligge en Maaned i Vandet. For Bekvem-
meligheds Skyld prøvede jeg navnlig smaa Frø uden Frøgemme,
og da alle disse i Løbet af nogle faa Dage sank til Bunds, saa kunde
de ikke være bleven ført hen over store Havstrækninger, hvad en-
ten de tog Skade af Saltvandet eller ej. Senere prøvede jeg nogle
større Frugter, Kapsler osv., og nogle af disse holdt sig i lang Tid
flydende. Det er vel bekendt, hvilken Forskel der er paa grønt og
tørt Træ’s Evne til at holde sig flydende paa Vandet, og jeg er
kommen i Tanker om, at Floderne kunde skylle Planter og Grene
med sig, og at disse saa kunde blive tørrede paa Sandbankerne,
og saa naar Strømmen tog en ny Retning blive skyllede ud i Havet.
Derfor tog jeg mig for at tørre Stammer og Grene af 94 Planter
med moden Frugt og lagde dem i Havvand. Flertallet sank hurtigt
til Bunds; men nogle, der som grønne kun flød ovenpaa en meget
kort Tid, holdt sig, da de var tørrede, flydende meget længere.
Saaledes gik f. Eks. modne Hasselnødder øjeblikkelig til Bunds;
men efter at være bleven tørrede holdt de sig flydende i 90 Dage,
og da jeg saa lagde dem i Jorden, spirede de; en Asparges-Plante
med modne Bær flød ovenpaa i 23 Dage, tørret flød den i 85 Dage,
og Frøene spirede siden. Det modne Frø af Helosciadium (Skjærm-
lille) gik til Bunds efter to Dages Forløb, tørret flød det i omtrent
90 Dage, og siden spirede det. Af de 94 tørrede Planter var der