Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Men Frø kan lejlighedsvis blive ført afsted paa en anden Maade.
Der skylles Drivtømmer op paa de fleste Øer, selv paa dem, der
ligger midt i de større Oceaner, og de indfødte paa Koraløerne i
det stille Hav faar ene og alene Sten til deres Redskaber fra Rød-
derne af Træer, der er kommen drivende. Disse Sten er da ogsaa
et kongeligt Regale. Ved Undersøgelse har jeg fundet, at, naar
uregelmæssigt formede Sten er indknebne mellem Træernes Rød-
der, saa er der meget hyppigt indsluttet smaa Partier af Muldjord
i deres Fordybninger, — saa godt indesluttede, at der ikke kunde
blive skyllet et Gran bort under selv den længste Transport — af
saadan en Smule Jord, der var fuldstændig indesluttet i en halv-
tredsindstyveaarig Eg, fremspirede der tre tokimbladede Planter;
jeg er vis paa Nøjagtigheden af denne Iagttagelse. Jeg kan frem-
deles vise, at det undertiden hænder, at Fugle-Aadsler, naar de
flyder paa Havet, undgaar at blive fortærede; og mange Slags Frø
beholder deres Spire-Evne i Kroen af saadanne flydende Fugle;
Ærter og Vikker dræbes f. Eks. ved at ligge, selv kun nogle faa
Dage, i Havvand, men nogle, som jeg tog ud af Kroen af en Due,
der havde flydt 30 Dage paa kunstig lavet Saltvand, spirede til min
store Forbavselse næsten allesammen.
Levende Fugle udfolder utvivlsomt en meget stor Virksomhed
i Retning af at transportere Frø. Jeg kunde nævne mange Eksempler,
der viser, hvor hyppigt Fugle af mange Slags af Stormen er bleven
blæst uhyre langt bort tværs over Havet. Vi kan. ganske sikkert
antage, at Gennemsnitshastigheden af deres Flugt ofte vil være en
35 Mil i Timen, og nogle Forfattere har ansat den endnu langt høje-
re. Jeg har aldrig set en nærende Frøsort komme igennem en Fugls
Tarmkanaler, men haarde Frø kommer uskadt, selv gennem en
Kalkuns Fordøjelsesorganer. I Løbet af to Maaneder samlede jeg
i min Have tolv Slags Frø i Smaafugles Ekskrementer, og disse
Frø syntes ikke at fejle noget, og nogle af dem spirede da ogsaa,
da de blev saaet. Følgende Kendsgerning er imidlertid vigtigere:
Fuglenes Kro afsondrer ikke Mavesaft og har, jeg ved det fra For-
søg, ikke den mindste skadelige Indvirkning paa Frøenes Spire-
kraft; naar nu en Fugl har fundet og slugt en stor Mængde Føde,
saa er det ganske vist, at ikke alle Frø i de første tolv eller end-
ogsaa atten Timer kommer ned i Maven. I en saa lang Tid kan en
Fugl meget let blive blæst en 500 Mil bort, og man ved, at Falkene