Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

376 indføre forskellige Slags Planter til en 0, der laa langt borte fra Fastlandet. Om endskønt Fuglenes Næb og Fødder i Almindelighed er rene, saa hænder det dog undertiden, at der hænger Jord ved dem. Engang havde jeg taget en og tresindstyve Gran og en anden Gang to og tyve Gran tør leragtig Jord fra en Agerhønes ene Fod, og i Jorden var der en lille Sten saa stor som et Vikkefrø. Det følgende Eksempel er endnu bedre: en Ven af mig sendte mig Foden af en Sneppe, og paa Løbet sad der en lille Kage af tørret Jord, der ikke vejede mere end 9 Gran, og heri var der et Frø af Tudse-Siv (Jun- cus bufonius), som spirede og blomstrede. Der kunde nævnes mange Eksempler der viser, hvorledes Jorden næsten alle Steder er opfyldt med Frø. Professor Newton sendte mig f. Eks. Benet af en rødbenet Agerhøne (Caccabis rufa), som var bleven saaret og ikke kunde flyve, og ved den hang der en lille Kugle haard Jord, som vejede seks og en halv Unze. Jorden havde ligget i tre Aar, men da den blev smuldret, vandet og sat under et Blomster- glas, fremkom der ikke mindre end to og firsindstyve Planter. Af disse var de tolv Enkimbladede, hvorimellem almindelig Havre og i det mindste en Græsart til, og de andre halvfjerdsindstyve Tokimbladede bestod, saa vidt man efter de unge Planter kunde skønne, af i det mindste tre forskellige Arter. Kan vi nu, naar der foreligger saadanne Kendsgerninger, tvivle om at de mangfoldige Fugle, som hvert Aar af Stormen blæses tværs over store Stræk- ninger af Oceanet, og de som aarlig vandrer — f. Eks. de Millioner af Vagtler, der gaar over Middelhavet at de lejlighedsvis maa føre nogle faa Frø med sig, der er indlejrede i den Jord, der hænger ved deres Fødder eller Næb? Jeg skal imidlertid vende tilbage til dette Emne. Da man om Isbjerge ved, at de undertiden fører Jord og Sten med sig, ja endogsaa har ført Krat, Knogler og en Landfugls Rede med sig, saa kan det næppe være Tvivl underkastet, at de jo lej- lighedsvis, som Lyell ogsaa har antaget, har ført Frø fra et Sted til et andet i de arktiske Regioner og i Istiden fra en Del af de nu tempererede Regioner til en anden. Jeg antager, at Azorerne, paa Grund af at de har et saa stort Antal Planter fælles med Evropa, naar man sammenligner dem med de Arter, der findes paa andre Øer i Atlanterhavet, og som ligger Fastlandet nærmere og (som Hr.