Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

382 de samme som nu, og vi har god Grund til at tro, at Klimaet var varmere, end det nu er. Derfor kan vi antage, at Organismer, som nu lever under 60 Graders Bredde, at de i den pliocene Periode levede længere Nord paa under Polarkredsen, under 66 til 67 Gra- ders Bredde, og at de Naturfrembringelser, der nu er arktiske, da levede paa det usammenhængende Land nærmere ved Polen. Der- som vi nu ser paa en Jordglobe, vil vi finde, at der under Polar- kredsen er næsten sammenhængende Land fra Vest-Evropa gen- nem Sibirien til Øst-Amerika. Og denne Landets Kontinuitet, der, i Forbindelse med et heldigt Klima, maatte føre til, at Beboerne havde let ved at blandes mellem hinanden, kan nok forklare den Ensformighed, som vi har antaget, at den gamle og den ny Verdens subarktiske og tempererede Frembringelser havde i den Periode, der gik forud for Istiden. Da jeg af Grunde, som jeg tidligere har hentydet til, tror, at vore Fastlande længe har holdt sig i næsten den samme relative Stilling, endskønt de har været store partielle Niveauforandringer underkastede, saa er jeg meget tilbøjelig til at give den ovenfor omtalte Betragtningsmaade en videre Udstrækning og at slutte, at i en eller anden endnu tidligere og endnu varmere Periode, saadan som den ældre pliocene, boede der et større Antal af de samme Planter og Dyr i det næsten sammenhængende Land omkring Polen og at disse Planter og Dyr, baade i den gamle og ny Verden, begyndte langsomt at vandre Syd paa, alt eftersom Klimaet blev mindre varmt, længe før Istidens Begyndelse. Vi ser nu, som jeg tror, deres Efterkommere, rigtignok for det meste modificerede, i de mellemste Dele af Evropa og de forenede Stater. Naar vi har dette Syn paa Sagen, kan vi forstaa det Slægtskab, der, ved Siden af meget lidt Identitet, er mellem Nordamerikas og Evropas Frem- bringelser, et Slægtskab, som er i høj Grad mærkværdigt, naar vi lægger Mærke til den Afstand, der er mellem de to Landstrækninger og det, at de er adskilt ved hele det atlantiske Ocean. Vi kan frem- deles forstaa det forunderlige Forhold, som adskillige Iagttagere har lagt Mærke til, at Evropas og Amerikas Frembringelser i den sidste Del af Tertiærtiden var mere nær beslægtede med hinanden, end de nu er; thi i disse varmere Perioder vil de nordlige Dele af den gamle og ny Verden have været næsten kontinuerligt forbunden ved Land- jord, en Bro, der senere af Kulden er bleven gjort ufarbar for Be- boerne.