Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

385 scheme engang langt dybere ned end nu. I Mellem-Chile har jeg undersøgt en uhyre Masse af Detritus med store Vandreblokke, som gaar tværs gennem Portillo-Dalen, og det kan næppe betvivles, at dette engang har dannet en mægtig Moræne, og Hr. D. Forbes med- deler mig, at han i forskellige Dele af Kordilleras fra 13 til 30 Graders sydlig Bredde i en Højde af omtrent 12,000 Fod har fundet dybt furede Klipper, med hvilke han var bleven saa godt bekendt i Norge, og desuden store Masser af Detritus, der indesluttede rid- sede Stene. Paa hele dette Stykke af Kordilleras findes der nu ingen rigtige Gletschere selv i en meget større Højde. Længere Syd paa, paa begge Sider af Fastlandet fra 41 Graders Bredde og til den syd- lige Spids foreligger der det tydeligste Bevis paa, at Isen her tid- ligere har været virksom, i talrige uhyre Blokke, der er bleven ført langt bort fra deres Hjemstavn. Af disse forskellige Kendsgerninger, nemlig deraf, at Isen har været i Virksomhed hele den nordlige og sydlige Halvkugle rundt — deraf, at Istiden i geologisk Forstand har været i en ikke fjern Tid paa begge Halvkugler — deraf, at den begge Steder har varet uhyre længe, hvad man kan se af det store Arbejde, den har faaet gjort, og endelig deraf, at Gletschere, for ikke altfor længe siden, er gaaet meget langt ned paa hele Kordilleras Kæden, af alle disse forskellige Grunde har jeg tidligere troet, at man nødvendigvis maatte komme til den Slutning, at den hele Verdens Temperatur overalt paa sam- me Tid var bleven lavere i Istiden. Men nu har Hr. Croll i en Række fortrinlige Afhandlinger søgt at vise, at et Istids-Klima er Resultatet af forskellige fysiske Aarsager, som er kommen i Virk- somhed ved en Forøgelse af Jordbanens Eksentricitet. Alle disse Aarsager søger at bevirke det samme; men det, der synes at være det virksomste, det er Jordbanens Eksentricitets Indvirkning paa Oceanets Strømme. Af Hr. Crolls Undersøgelser fremgaar, at kolde Tider regelmæssig vender tilbage med 10 eller 15,000 Aars Mellem- rum ; men at Kulden paa Grund af visse sammenstødende Omstæn- digheder er overordentlig streng i meget længere Tider og varer over- ordentlig længe. Hr. Croll tror, at den sidste store Istid indtraf for omtrent 240,000 Aar siden og vedvarede med smaa Klimatforan- dringer saa omtrent 160,000 Aar. Hvad de ældre Istider angaar, saa mener flere Geologer, at de har direkte Bevis paa, at saadanne indtraf i Miocen- og Eocen-Tiden, ikke at tale om de endnu ældre Darwin: Arternes Oprindelse. 25