Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
387 over hele Afrika og til det Kap Verdiske Arkipelag er et af de mest forbavsende Forhold, der findes i hele Plantegeografien. Paa Himalaya og paa den indiske Halvøs isolerede Bjergkæder, paa Højdedragene paa Ceylon og paa Javas vulkanske Kegler findes der mange Planter, som enten er aldeles identiske eller ogsaa er hinandens Stedfortrædere og paa samme Tid Stedfortrædere for evropæiske Planter, som ikke findes i de mellemliggende hede Lav- lande. En Liste over de Planteslægter, som er samlede paa Javas høje Bjergtinder, faar en til at tænke paa en Samling fra nogle Høje i Evropa! Endnu mere slaaende er den Kendsgerning, at ejendom- melige sydavstralske Former repræsenteres af visse Planter, der gror paa Toppen af Borneos Bjerge. Nogle af disse avstralske For- mer forekommer, som jeg hører fra Dr. Hooker, paa Halvøen Ma- laccas Bjerge og forekommer spredt og sparsomt i Indien paa den ene Kant og paa den anden Kant saa højt Nord paa som Japan. Paa Bjergene i Syd-Avstralien har Dr. F. Müller opdaget adskil- lige evropæiske Arter; andre Arter, der ikke er indført ved Men- nesket, træffes i Lavlandene, og der kunde gives en lang Liste, er jeg bleven underrettet om af Dr. Hooker, over evropæiske Slæg- ter, som er fundet i Avstralien, dog ikke i de midterste hede Egne. I Dr. Hookers beundringsværdige „Introduction to the Flora of New- Zealand“ nævnes der analoge og mærkelige Kendsgerninger angaa- ende denne store Øs Planter. Af dette ser vi nu, at visse Planter, der vokser paa de højere Bjerge i alle Verdens tropiske Egne og paa Nordens og Sydens tempererede Sletter, er enten identiske eller Varieteter af samme Art. Man maa imidlertid lægge Mærke til, at disse Planter ikke er rent arktiske Former; thi, som Hr. H. C. Wat- son har bemærket, „naar man gaar fra Polen nedad mod Ækvator, bliver Alpefloraen eller Bjergfloraen sikkert mindre og mindre ark- tisk.“ Foruden disse identiske og nær beslægtede Former er der mange Arter, der bebor de samme vidt adskilte Strøg, og som hører til Slægter, der nu ikke findes i de mellemliggende tropiske Lav- lande. De ovenfor anførte korte Meddelelser angaar kun Planter; men der kunde nok gives nogle faa analoge Kendsgerninger for Land- dyrenes Vedkommende. For Havorganismerne gælder det samme; som et Eksempel kan jeg nævne, at den store Avtoritet Professor Dana siger „det er visselig en vidunderlig Kendsgerning, at Ny- 25*