Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
403
portere dem tværs over Havet og det maa være Grunden til, at de
ikke findes paa Oceanets Øer. Men efter Skabelsesteorien vilde det
være meget vanskeligt at forklare, hvorfor de ikke skulde være ble-
ven skabt der.
Pattedyrene afgiver et andet lignende Eksempel. Jeg har om-
hyggelig gennemsøgt de ældste Rejsebeskrivelser og jeg har endnu
ikke fundet et eneste utvivlsomt Tilfælde af, at Landpattedyr (Hus-
dyr, som de vilde holdt, undtagne) findes paa Øer, der ligger over
300 Mil fra et Fastland eller et stort Øland; og paa mange Øer,
som ligger langt nærmere, mangler de ligeledes. Falklands Øerne,
som bebos af en ulveagtig Ræv, er nærmest ved at danne en Und-
tagelse, men denne Gruppe kan ikke regnes til Oceanets Øer, da
den dannes af Dele af en Banke, og staar i Forbindelse med Fast-
landet; fremdeles bragte Isbjerge tidligere Vandreblokke til deres
vestlige Kyster og de kunde jo gerne have ført Ræve med sig, saa-
ledes som det jo endnu hænder i de arktiske Regioner. Man kan nu
ikke gøre den Indvending, at Pattedyr ikke kan leve paa smaa Øer,
i det mindste ikke for de smaa Pattedyrs Vedkommende, thi de træf-
fes i mange Dele af Verden paa meget smaa Øer, naar disse ligger
tæt op til et Fastland, og man kan næppe nævne en 0, paa hvilken
ikke vore mindre Pattedyr er bleven naturaliserede og har’ formeret
sig stærkt. Holder man paa den almindelige Skabelsesteori, saa kan
man ikke sige, at der ikke har været Tid til at skabe Pattedyr.
Mange vulkanske Øer er gamle nok, hvad der vises ved de uhyre
Ødelæggelser, der er overgaaet dem, og ved deres tertiære Lag;
desuden har der jo været Tid til at frembringe endemiske Arter
i andre Klasser, og man ved, at paa Fastlandene kommer og forsvin-
der Pattedyrene hurtigere end andre og lavere Dyr. Om endskønt
Jordpattedyr ikke findes paa Oceanets Øer, saa kan man dog træffe
Luftpattedyr paa næsten hver eneste 0. Ny-Zeeland har to Flagger-
mus, som ikke findes andre Steder i Verden; Nordfolk-Øerne, Vitti-
Arkipelaget, Bonins Øerne, Mariane- og Karoline-Grupperne har
alle deres ejendommelige Flaggermus. Hvorfor, kunde man spørge,
har den formodede Skabermagt frembragt Flaggermus og ikke andre
Pattedyr paa de fjerne Øer? Holder man sig til min Betragtnings-
maade, saa kan man let svare paa Spørgsmaalet; der er ingen Jord-
pattedyr, der kan føres tværs over en stor Havstrækning, men Flag-
germus kan flyve derover. Man har om Dagen set Flaggermus vandre
26*