Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRETTENDE KAPITEL
De organiske Væseners indbyrdes Slægtskab: Morfologi,
Embryologi, rudimentære Organer.
Klassifikation: Grupperne med deres Undergrupper — det
naturlige System — Regler for og Vanskeligheder ved Klassifikationen,
forklarede ved Teorien om en af Modifikation ledsaget Afstamning — Klas-
sifikation af Varieteter — Afstamning altid brugt i Klassifikationen — Ana-
loge eller adaptive Karakterer — Beslægtethed, i Hovedtrækkene, indviklet
og udstraalende til alle Sider — Uddøen adskiller og begrænser Grupperne
— Morfologi: Medlemmer af samme Klasse betragtede morfologisk,
Individets enkelte Dele betragtede morfologisk — Embryologi, dens
Love, forklarede ved at Varieringer ikke indtræffer hos Individet i en ung
Alder og reduceres i en tilsvarende Alder — Rudimentære Organer: deres
Oprindelse forklaret — Resumé.
Klassifikation.
Lige fra de tidligste Tider har de organiske Væsener lignet hin-
anden i stadig aftagende Grad, saaledes at de kan ordnes i Grupper
og Undergrupper. Denne Klassifikation er ikke vilkaarlig saaledes
som Stjernernes Fordeling i Stjernebilleder. Tilværelsen af Grupper
vilde have haft en simpel Betydning, dersom en Gruppe udeluk-
kende havde været skikket til at leve paa Landet og en anden i
Vandet, en til at leve af Kød, en anden til at leve af Planteføde og
saa fremdeles; men det forholder sig nu ganske anderledes i Na-
turen ; thi det er notorisk, hvor almindeligt Medlemmer af selv den
samme Undergruppe har forskellige Sædvaner. I det andet og fjerde
Kapitel om Variering og om Kvalitetsvalg har jeg forsøgt paa at
vise, at det, indenfor ethvert Land, er de vidt herskende, mest ud-
bredte og almindelige Arter, d. v. s. de herskende Arter, som hører
til de større Slægter i hver Klasse, der varierer mest. De Varieteter
eller begyndende Arter, der saaledes bliver frembragt, bliver slutte-
lig omdannede til nye og bestemt adskilte Arter, og disse søger
Darwin : Arternes Oprindelse.
27