Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
455
vel udviklede hos Individer af samme Art. Hos visse Tveboplanter
fandt Kølreuter, efter at han havde krydset en Art, hos hvilken
Hanblomsten havde et Rudiment af en Støvvej, med en tvekønnet
Art, der naturligvis havde en vel udviklet Støvvej, at Rudimentet
hos det hybride Afkom var taget meget til i Størrelse, og dette viser
klart, at de rudimentære og fuldkomne Støvveje væsentligt er af
samme Beskaffenhed. Et Dyr kan have forskellige Dele i en fuld-
kommen Tilstand, og dog kan de i' en vis Forstand være rudimen-
tære, idet de er unyttige; saaledes har Larven af den almindelige
Salamander, som Hr. G. H. Lewes bemærker, „Gæller og tilbringer
sit Liv i Vandet, men Salamandra atra, som lever oppe blandt Bjær-
gene, bringer fuldstændigt udviklede Unger til Verden: dette Dyr
lever aldrig i Vandet. Dog, dersom vi skærer en drægtig Hun op,
saa finder vi inde i hende Larver, der har nydeligt fjerfligede Gæl-
ler, og naar man sætter dem i Vand, saa svømmer de omkring lige-
som den almindelige Salamanders Larver. Aabenbart har denne
Organisation, der tyder paa et Liv i Vandet, ingen Betydning for
Dyrets fremtidige Liv, heller ikke er det en Tillempelse, der har
noget med dens Fostertilstand at gøre, det peger kun tilbage paa
Tillempelser hos Dyrets Forfædre, der gentager et Trin i Dyrets
Stamforms Udvikling.“
Et Organ, der gør Tjeneste i to forskellige Retninger, kan blive
rudimentært hvad den ene og selv den vigtigste Retning angaar,
ja selv ganske slaa fejl, og dog være fuldkommen virksom i den
anden Retning. Saaledes er hos Planterne Støvvejens Forretning
den, at lade Støvrørene komme til at naa Æggene i Frugtknuden.
Støvvejen bestaar af et Ar, der bæres af en Griffel; men hos nogle
Kurvblomstrede har Hanblomsterne, der naturligvis ikke kan be-
frugtes, en rudimentær Støvvej, thi den ender ikke i et Ar; men
Griffelen holder sig godt udviklet og er beklædt med Haar paa
den sædvanlige Maade, for at den kan feje Støvkornene ud af de
omkringstaaende sammenvoksede Støvdragere. Endvidere kan et
Organ blive rudimentært, hvad dets oprindelige Funktion angaar
og blive brugt i et andet, forskelligt Øjemed; saaledes synes hos
visse Fisk Svømmeblæren næsten at være rudimentær hvad dens
egentlige Funktion, den at holde Fisken flydende, angaar; men be-
gynder at omdannes til et Aandedrætsorgan, en Slags Lunge. Der
kunde nævnes andre lignende Eksempler.