Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
461
forstaaelige, hvad enten vi ser hen til, at den samme Model er brugt
hos de forskellige Arter af samme Klasse for deres homologe Or-
ganer, hvad de saa bruges til; eller vi betragter de homologe Dele
i hvert enkelt Individ, det være sig Dyr eller Plante.
Antager vi, at smaa paa hinanden følgende Varieringer ikke
nødvendigt eller almindeligt fremtræder i en meget tidlig Levetid,
men, naar de kommer, saa nedarves i en tilsvarende Alder, saa
kan vi forstaa de store Hovedkendsgerninger i Embryologien; nem-
lig den store Lighed, der er hos Fosterindividet mellem de Dele, der
er homologe og som, naar de vokser ud, bliver vidt forskellige i
Bygning og Funktion, og Ligheden hos beslægtede, skønt bestemt
adskilte Arter mellem deres homologe Dele eller Organer, endskønt
de, naar de er voksne, passer til Øjemed der er saa forskellige
som muligt. Larver er aktive Embryoer, som er bleven særligt mo-
dificerede i en større eller mindre Grad i Forhold til deres Livsvaner
og som saa har arvet deres Modifikationer i en tilsvarende Alder.
Efter den samme Antagelse, — og vel erindrende, at naar Organer
er reducerede i Størrelse, enten paa Grund af Ikke-Brug eller ved
Kvalitetsvalg, saa vil det i Almindelighed være paa den Tid af Væ-
senets Liv, da det maa sørge for sig selv, og endelig vel erindrende,
hvor stærk Arvelighedens Magt er — kunde Tilstedeværelsen af
rudimentære Organer endogsaa have været forudsagt. Embryolo-
giske Karakterers og rudimentære Organers Betydning for Klassi-
fikationen er let fattelig, naar man antager, at en naturlig Anord-
ning maa være genealogisk.
Endelig synes de forskellige Klasser af Kendsgerninger, som vi
har taget under Overvejelse i dette Kapitel, mig saa tydelig at sige,
at de utallige Arter, Slægter og Familier, med hvilke denne Verden
er befolket, alle nedstammer, hver indenfor sin egen Klasse eller
Gruppe, fra fælles Forældre og er alle bleven modificerede under
Afstamningen, at jeg uden Tøven vilde følge denne Betragtnings-
maade, selv om den ikke understøttedes af andre Kendsgerninger
og Bevisgrunde.