Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

461 forstaaelige, hvad enten vi ser hen til, at den samme Model er brugt hos de forskellige Arter af samme Klasse for deres homologe Or- ganer, hvad de saa bruges til; eller vi betragter de homologe Dele i hvert enkelt Individ, det være sig Dyr eller Plante. Antager vi, at smaa paa hinanden følgende Varieringer ikke nødvendigt eller almindeligt fremtræder i en meget tidlig Levetid, men, naar de kommer, saa nedarves i en tilsvarende Alder, saa kan vi forstaa de store Hovedkendsgerninger i Embryologien; nem- lig den store Lighed, der er hos Fosterindividet mellem de Dele, der er homologe og som, naar de vokser ud, bliver vidt forskellige i Bygning og Funktion, og Ligheden hos beslægtede, skønt bestemt adskilte Arter mellem deres homologe Dele eller Organer, endskønt de, naar de er voksne, passer til Øjemed der er saa forskellige som muligt. Larver er aktive Embryoer, som er bleven særligt mo- dificerede i en større eller mindre Grad i Forhold til deres Livsvaner og som saa har arvet deres Modifikationer i en tilsvarende Alder. Efter den samme Antagelse, — og vel erindrende, at naar Organer er reducerede i Størrelse, enten paa Grund af Ikke-Brug eller ved Kvalitetsvalg, saa vil det i Almindelighed være paa den Tid af Væ- senets Liv, da det maa sørge for sig selv, og endelig vel erindrende, hvor stærk Arvelighedens Magt er — kunde Tilstedeværelsen af rudimentære Organer endogsaa have været forudsagt. Embryolo- giske Karakterers og rudimentære Organers Betydning for Klassi- fikationen er let fattelig, naar man antager, at en naturlig Anord- ning maa være genealogisk. Endelig synes de forskellige Klasser af Kendsgerninger, som vi har taget under Overvejelse i dette Kapitel, mig saa tydelig at sige, at de utallige Arter, Slægter og Familier, med hvilke denne Verden er befolket, alle nedstammer, hver indenfor sin egen Klasse eller Gruppe, fra fælles Forældre og er alle bleven modificerede under Afstamningen, at jeg uden Tøven vilde følge denne Betragtnings- maade, selv om den ikke understøttedes af andre Kendsgerninger og Bevisgrunde.