Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

50 ser man paa enhver anden Maade, kan der virkelig nævnes mange Eksempler derpaa. Der er et Punkt, som staar i Forbindelse med de individuelle Forskelligheder, der er yderst forvirrende; jeg sigter til de Slægter, som man har kaldt „proteiske“ eller „polymorfe“, hos hvilke Ar- terne varierer umaadelig stærkt, og angaaende hvilke næppe to Naturforskere er bleven enige om, hvad der er Art og hvad Varietet. Vi kan eksempelvis nævne Klyngerne (Rubus), Roserne og Høgeur- terne (Hieracium) for Planternes Vedkommende, af Insekterne flere Slægter, flere Slægter af Brachiopoder og Brushønsene (Machetes pugnax) blandt Fuglene. I de fleste polymorfe Slægter har nogle af Arterne faste og bestemte Karakterer. Slægter, som er polymorfe i et Land, synes, med nogle faa Undtagelser, ogsaa at være polymorfe i de andre Lande og ligeledes, efter Brachiopoderne at dømme, at have været det i tidligere Jordperioder. Alt dette er meget forvirrende, thi det synes at vise, at denne Slags Foranderlighed er uafhængig af Livsbetingelserne. Jeg er tilbøjelig til at antage, at vi, i det mind- ste i nogle af disse polymorfe Slægter, har med Varieringer at gøre, som hverken er til Nytte eller til Skade for Arten, og som selvføl- gelig ikke er bleven taget til Indtægt af Naturens Kvalitetsvalg og. gjort bestemte, hvad vi senere nærmere skal udvikle. Individer af samme Art frembyder ofte store indbyrdes Forskel- ligheder i deres Bygningsforhold; dette er saalede? Tilfældet med flere Dyrs Hanner og Hunner, med de to eller tre Hold af golde Hunner eller Arbejdere hos Insekterne og med mange af de lavere Dyrs Larvetilstande. Der er imidlertid andre Tilfælde, nemlig Dimor- fisme og Trimorfisme, som let kan blive, og virkelig ogsaa ofte er bleven forvekslede med Foranderlighed, hvorfra de imidlertid er •meget forskellige. Talen er om de to eller tre forskellige Former, som findes af visse Dyr af begge Køn og af visse tvekønnede Plan- ter. Saaledes har Hr. Wallace, der senest har henledt Opmærksom- heden paa disse Forhold, vist, at Hunnerne af visse Sommerfugle- arter i det malajiske Arkipelag regelmæssig forekommer i to eller endogsaa tre tydeligt adskilte Former, der ikke er forbundne med hinanden indbyrdes ved mellemstaaende Varieteter. Mange tæge- agtige Insekters vingede og vingeløse Tilstand maa sandsynligvis regnes for Dimorfisme og ikke for blot og bar Variabilitet. Fritz Müller har desuden nylig beskrevet analoge, men mere særegne For-