Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

19 nogle ældre Akademikere, som beskæftigede s.g med Naturviden- skab plejede da at modes dér om Aftenen. Gennem Fox fik ,eg straks en Indbydelse, og jeg kotn der siden regelmæssigt. Det va- rede heller ikke længe, før jeg blev godt kendt med Henslow og i det sidste Aarstid, jeg var paa Cambridge, gik jeg næsten byer Da„ en lang Tur med ham, saa ieg til sidst blandt nogle af Stu- denterne gik under Navnet „Henslow's Følgesvend" ; tillige de tog jeg ofte i hans Familiemiddage. Hans botan.ske, entomologiske, ke- infske, mineralogiske og geologiske Kundskaber var overmaade sto- re og hans videnskabelige Slutninger hvilede altid paa et o tende Grundlag af nøjagtige Undersøgelser. Han besad en sund Dømmekraft og var i det hele taget harmon.sk udvikle' ; derimod tror jeg ikke, nogen vilde tillægge ham en særlig hø) Grad S'naHan var meget religiøs og saa ortodoks, at han en Dag forsikrede mig. at det vilde gøre ham bitterlig ondt, om et eneste Ord 1 en engelske Kirkes 39 Artikler blev forandret. Hans moralske Sta punkter var i ét og alt uangribelige. Forfængelighed og Smaaligh laa fjernt fra Henslow, og jeg har aldrig kendt nogen, der var saa uegennyttig som han. Hans jævne, gode Humør lod sig aldrig rokke, saa lidt som hans vindende, høflige Fremtræden; dog kunde han, som jeg har set, blive meget oprørt over en skammelig Hand ing, o« i slige Tilfælde gaa hurtigt til Værks. En Gang, da vi spadserede sammen i Cambridge, blev vi i ne til noget, som ved sin Raahed førte Tanken hen til Forholdene under den franske Revolution. To Ligrøvere var bleven anholdt, og da de skulde føres til Fængslet, havde en Flok Banditter revet dem fra Betjenten og slæbte dem ved Benene gennem de snavsede Gader. De var tilbede fra „verst til nederst, og deres Ans.gter blødte stærkt, enten det nu skyldtes Slag eller Farten over Brostenene, de syntes at være mere døde end levende, men Folk stimlede saa tæt sammen oiji dem, at jeg — . _ handlede Fyre. Jeg har aldrig i mit Liv set Vreden staa saa skarpt . noset Menneskes Ansigt, som den ved denne Skændselsgerning stod i Henslow’s. Han forsøgte gentagne Gange at trænge igennem Vrimlen men det var ganske umuligt. Saa skyndte han sig afsted til Politimesteren og bad mig ikke følge med, men skaffe mere Po- kun fik et flygtigt Glimt af de mis- den ved denne Skændselsgerning stod