Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

23 gende Vandreblokke, samt Side- og Endemorænerne. Dog er disse Ting saa iøjnefaldende, at denne Dal, saaledes som jeg mange Aar efter udtalte i en Afhandling i „Philosophical Magazine“12), fortæller sin Skæbne lige saa tydeligt, som et nedbrændt Hus beretter sin. Hvis den endnu havde været opfyldt af en Isbræ, vilde Fænome- nerne have været mere utydelige, end de nu er. Ved Capel Curig forlod jeg Sedgwick og drog i lige Linie med Kompas og Kort over Bjærgene til Barmouth, og jeg gik ikke ad nogen Vej, uden den faldt sammen med min Kurs. Derfor kom jeg til flere vilde Egne og havde megen Glæde af at rejse paa denne Maade. Jeg tog til Barmouth for at se til nogle Venner fra Cam- bridge, som læste dér, og derfra tog jeg saa tilbage til Shrews- bury og til Maer for Jagtens Skyld; thi dengang vilde jeg have anset mig selv for en stor Taabe, hvis jeg havde ofret de første Dages Agerhønsejagt paa Geologiens eller en hvilken som helst anden Videnskabs Alter. Rejsen med „Beagle“ fra 27. December 1831 til 2. Oktober 1836. Da jeg var kommen hjem fra min korte geologiske Tur i Nord- Wales, fandt jeg et Brev fra Henslow, hvori der stod, at Kaptajn Fitz-Roy var villig til at overlade en Del af sin egen Kahyt til en ung Mand, der som ulønnet Naturforsker vilde tage med paa „Beagle’s“ Rejse. Jeg tror nok, at jeg i min Rejseberetning har faaet alt det med, som dengang hændte; her vil jeg blot sige, at jeg straks havde i Sinde at modtage Tilbudet, men min Fader havde meget imod det; heldigvis for mig tilføjede han de Ord: „Hvis du kan finde -en fornuftig Mand, som raader dig til at tage med, saa giver jeg mit Samtykke.“ Derpaa skrev jeg samme Aften og afslog Tilbudet. Den næste Morgen rejste jeg til Maer for at holde mig parat til den første September, og mens jeg var ude paa Jagt, fik jeg Bud fra min Onkel, som tilbød at køre mig over til Shrewsbury og tale med