Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

___________ ____________ __________ _______ 27 da han første Gang ,Se, efter 1831 gjorde jeg en som dengang laa i Plymouth; dige Iagttager, jeg nogensinde har truffet, i høj Grad skeptiskog langt fra at være Tilhænger af Frenologien; men c ____ efter Reisen saa mig, udbrød han, henvendt t.l m.ne Sostre: hans Hovedform er jo ganske forandret. Men tilbage til Rejsen. Den Ilte September rask Visit hos Fitz-Roypaa.Beagle“, —. derpaa til Shrewsbury for at sige et langt Farvel til min Fader og line Søstre Den 24de Oktober tog jeg Ophold i Plymouth og blev «H„Xen «de December, da „Beagle- endelig forlod Englands Kyster for at tiltræde sin Tur rundt om Jorden. Vi havde tidligere gjort et Par Forsøg paa at sejle ud. men maatte hver Gang vende om paa Grund af Storm. Disse to Maaneder . Plymouth var de kede- ligste, jeg nogensinde har oplevet, skønt jeg fandt Beskæftigelse naa forskellig Vis. Hele mit Humør var borte, over at jeg skulde Zlade min Familie og mine Venner for saa lang Tid og Ve,ret forekom mig ganske rædsomt. Jeg led tillige af Hjærtebanken og "i Hiærteregionen. og som Tilfældet er med saa mangen uvidende ung Mand, særlig hvis han har beskæftiget s>g en Smule med Lægevidenskab, saaledes var det ogsaa med mig: Jeg var ganske vis paa. at jeg havde en Hjertefejl. Jeg raadspurgte >kke nogen Læge, da ieg saa naturligvis flk den Besked, at jeg >kke var skikket til Rejsen; jeg besluttede mig da til at tage med og gaa mm Skæbne i Møde, hvorledes den saa end maatte blive . Jeg behøver ikke her at gennemgaa min Re)se, hvor vi var, og hvad vi tog os til, da jeg har berettet det saa omstændel.gt . m>n of- fentliggjorte Journal. Tropelandenes herlige Vegetat.on staarden Dag i Dag mere levende for mig end noget andet, og dog har den op- bøjede Fornemmelse, som Patagoniens store Ørkener og Udlandets skovklædte Bjærge vakte i mig. ogsaa efterladt et uudsletteligt Ind- tryk i mit Sind. Synet af en nøgen Vildmand 1 hans Fødeland er noget, man aldrig glemmer. Mange af mine Ekskursioner ni Hest gennem vilde Egne, eller mine Baadfarter, af hvilke nogle varede flere Uger var overmaade interessante. De Ubehageligheder og den Fare som var forbundet med dem, betragtede jeg hverken dengang eller'senere som noget, der var værd at tale om. Jeg mindes ogsaa med stor Tilfredsstillelse nogle af mine videnskabelige Arbejder, f. Eks Løsningen af Gaaden om Koraløerne og Opdagelsen af visse Øers, deriblandt St. Helena's geologiske Bygning. Heller ikke maa