Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
med „Beagle“, faldt Valget altid paa Milton, naar jeg ikke kunde tage
mere end én Bog med mig.
Fra mit Bryllup d. 29de Januar o g mit Ophold i
Upper Gower Street til vor Afrejse fra London og
Bosættelsen i Down d. 14de September 1842.
Efter at have omtalt sit lykkelige Ægteskab og sine Børn fort-
sætter han:
I de tre Aar og otte Maanedcr, vi boede i London, udførte jeg
mindre videnskabeligt Arbejde end i enhver anden Periode af mit
Liv, og det til Trods for, at jeg arbejdede saa strengt, som jeg paa
nogen Maade kunde. Dette skyldtes min hyppigt tilbagevendende
Upasselighed, og at jeg engang var længe og alvorlig syg. Den
største Del af den Tid, jeg kunde bestille noget, blev anvendt til mit
Værk om Koralrevene, som jeg havde paabegyndt før mit Bryllup,
og som jeg havde sidste Korrektur paa d. 6te Maj 1842. Denne Bog
kostede mig, selv om den kun var lille, tyve Maaneders haardt Ar-
bejde, da jeg nemlig maatte gennempløje hele Literaturen om Stille-
havsøerne og studere en Mængde Kort. Den blev rost meget af
Videnskabsmændene, og jeg tror nok, at den Teori, som er fremsat
deri, nu er vel grundfæstet.
Intet af mine Værker var saa gennemført efter den deduktive
Metode som dette, thi hele Teorien var udtænkt, mens jeg opholdt
mig ved Vestkysten af Sydamerika og endnu aldrig havde set et
virkeligt Koralrev. Jeg manglede altsaa blot at bekræfte og udvide
mine Synspunkter ved en omhyggelig Undersøgelse af de levende
Rev. Det maa imidlertid bemærkes, at jeg de to foregaaende Aar
igennem havde haft min Opmærksomhed henvendt paa Virkningerne
af intermitterende Hævninger paa Sydamerikas Vestkyst i Forbin-
delse med Nedbrydning og paafølgende Aflejring af Overfladens
Bjærgarter. Dette bragte mig nødvendigvis til at spekulere meget
over Sænkningernes Virkninger, og jeg kunde meget let forestille
3*