Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mine offentliggjorte Arbejder.
I den første Del af Aaret 1844 udkom mine Iagttagelser over
de vulkanske Øer, som jeg havde besøgt paa Rejsen med „Beagle .
I 1845 arbejdede jeg strængt med at besørge en ny forbedret Ud-
gave af min „Journal of Researches“, som fra først af blev trykt
som en Del af Fitz-Roy’s Værk fra 1839. Den Lykke, som dette
mit første literære Barn gjorde, hidser min Forfængelighed mere
end Heldet med nogen af mine andre Bøger. Endnu den Dag i Dag
sælges den i England og de forenede Stater, og den er bleven
oversat paa Tysk (to Gange), paa Fransk og mange andre Sprog.
Jeg er forbavset over, at Efterspørgslen er saa stor efter en Rejse-
beskrivelse, særlig naar den er videnskabelig, og der er gaaet saa
mange Aar, siden den første Gang udkom. I England er der*solgt
ti tusinde Eksemplarer af anden Udgave. I 1846 udkom mine „Geo-
logical Observations on South America“. Af en Dagbog, jeg stadig
har ført, ser jeg, at mine tre geologiske Bøger (Koralrevene med-
regnet) omfattede 4^ Aars stadigt Arbejde; „og nu er det ti Aar
siden, jeg kom hjem til England. Hvor megen Tid har Sygdom ikke
røvet fra mig?“ Jeg kan ikke sige stort andet om disse Bøger, end
at jeg til min Overraskelse snart maatte forberede nye Udgaver
af dem.20)
I Oktober 1846 paabegyndte jeg mit Værk om Cirripedierne.
Mens jeg opholdt mig ved Chiles Kyst, opdagede jeg en højst mær-
kelig Form, som borede sig ind i Skallerne af en Concholepas, og
som afveg saa meget fra alle de andre Cirripedier, at jeg maatte
opstille en ny Underorden for dens Skyld. For nylig har man fun-
det en beslægtet, snyltende Form ved Portugals Kyst. For at forstaa
min nye Cirripedia’s Bygning maatte jeg undersøge og dissekere
mange af de almindelige Former, og dette bragte mig lidt efter lidt
til at tage Arbejdet op med hele Gruppen. Jeg arbejdede stadig
med dette Emne i de følgende tyve Aar og udgav til syvende og sidst
to tykke Bind21), hvori jeg beskrev alle de kendte levende Arter, og
desforuden to tynde Kvartbind om de uddøde Arter. Jeg tror ikke,
jeg tager fejl, naar jeg tror, at det var mig, Sir E. Lytton Bulwer