Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
ficeres, og denne Tanke udarbejdede jeg saa videre. Men det var
lige saa tydeligt, at hverken Omgivelsernes Virkning eller Organis-
mernes egen Villen (særlig da for Planternes Vedkommende) kunde
indeholde Grunden til de umaadelig mange Tilfælde, hvori alle mu-
lige Slags Organismer er saa smukt tilpassede til Livsvilkaarene
— f. Eks. Spættens eller Løvfrøens Evne til at klatre i Træer eller
Plantefrøenes Spredning ved Modhager eller Fnok. Saadanne Til-
lempninger har altid gjort et dybt Indtryk paa mig, og før man kunde
forklare dem, syntes det mig altid unyttigt at prøve paa indirekte at
bevise en Modifikation af Arterne.
Da jeg var kommen hjem til England, syntes det mig, at man
ved at følge Lyell’s Metode i Geologien og ved at samle alle de
Kendsgerninger, som paa nogen Maade vedrørte Husdyrs og dyrkede
Planters Variering og Natur, maaske kunde kaste lidt Lys over
Sagen. Min første Notebog blev paabegyndt i Juli 1837. Jeg arbej-
dede efter ægte Bacon’ske Principper, og uden at følge nogen Teori
samlede jeg Kendsgerninger en gros, især med Hensyn til Kultur-
former, ved Hjælp af Spørgeskemaer, ved Samtaler med dygtige
Opdrættere og Gartnere og ved omfattende Læsning. Naar jeg ser
paa den Liste af forskelligartede Bøger, som jeg læste og tog Uddrag
af, deriblandt hele Aargange af Tidsskrifter og videnskabelige Med-
delelser, saa forbavses jeg over min Flid. Jeg opdagede snart, at Ud-
vælgelsen er Nøglen til Menneskets Held med at danne nyttige
Racer af Dyr og Planter. Men hvorledes Udvælgelsen kunde bringes,
i Forbindelse med Organismer i Naturtilstanden, var mig i lang Tid
en Gaade.
I Oktober 1838, det vil sige 15 Maaneder efter, at jeg havde
paabegyndt mine systematiske Undersøgelser, læste jeg for min
Fornøjelses Skyld Malthus’ Bog om Folkemængden, og da jeg ved
lang Tids Iagttagelse af Dyrs og Planters Levevis var godt forbe-
redt paa at kunne vurdere den Kamp for Tilværelsen, som gaar for
sig alle Vegne, faldt det mig straks ind, at saadanne Omstændigheder
vilde virke til, at fordelagtige Varieringer fik Tendens til at blive
bevarede, og ufordelagtige til at forsvinde. Resultatet af dette vilde
blive Dannelsen af nye Arter. Nu havde jeg til sidst fundet en Teori
at arbejde med; men jeg var saa bange for at handle i Overilelse,,
at jeg bestemte mig til ikke at nedskrive selv den korteste Skitse
derom. Først i Juni 1842 tillod jeg mig den Tilfredsstillelse at ned-