Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
E. Forbes offentliggjorde sit berømte Skrift om denne Sag (1846)23)-
Paa nogle enkelte Punkter var vi uenige, og jeg tror endnu, at jeg
havde Ret dér. Jeg har naturligvis aldrig paa Tryk hentydet til, at
jeg uafhængigt havde udarbejdet denne Teori. Der var næppe noget,
der under hele Udarbejdelsen af „Oprindelsen“ tilfredsstillede mig
saa meget som Forklaringen af den store Forskel, der i saa mange
Klasser findes mellem Fosteret og det voksne Dyr, og om den store
Lighed mellem Fostrene i samme Klasse. Saavidt jeg husker, blev
der ikke taget noget Hensyn til dette Punkt i de første Anmeldelser
af „Oprindelsen“, og jeg mindes, at jeg i et Brev til Asa Gray ud-
trykte denne Forundring.
I de senere Aar har alle Anmelderne givet Fritz Müller og Häckel
hele Æren, og de har ganske vist ogsaa udarbejdet Emnet mere
fyldestgørende og i flere Henseender mere korrekt end jeg. Jeg
havde Materiale til et helt Kapitel om denne Sag, og jeg burde have
gjort Behandlingen mere indgaaende; thi det er klart, at det ikke
lykkedes mig at gøre Indtryk paa mine Læsere, og den, som gør det,
fortjener ogsaa efter min Mening hele Æren.
Dette bringer mig til at gøre en Bemærkning om, at jeg altid
er bleven behandlet godt af mine Anmeldere, naar jeg fratager de
videnskabeligt set ukyndige, og dem er det ikke værd at omtale.
Mine Meninger er ofte bleven i høj Grad misforstaaede, haardt mod-
arbejdede og latterliggjorte, men saavidt jeg ved, er det altid sket af
en ærlig Vilje. I det hele taget tvivler jeg ikke om, at mine Bøger
har faaet alt for megen Ros. Jeg er glad over, at jeg er undgaaet
Pennefejder, og det skylder jeg Lyell, som for mange Aar siden,
med Henblik paa mine geologiske Værker, ivrigt advarede mig imod
at indlade mig paa den Slags, da der sjældent kom noget godt ud af
dem, men de altid skaffede de stridende Parter Ærgrelser og Spild
af Tid.
Naar som helst jeg har opdaget, at jeg har fejlet, eller at mit
Arbejde har været mangelfuldt, saa vel som naar jeg har mødt
haanende Kritik, ja ogsaa naar jeg er bleven Genstand for en saa
overstadig Ros, at det har krænket mig, saa har det over hundrede
Gange været mig en stor Tilfredsstillelse at kunne sige til mig selv:
„Jeg har arbejdet saa strengt og saa godt, som jeg kunde, og mere
end det kan ingen gøre.“ Jeg mindes fra Opholdet i Good Success
Bay, paa Udlandet, at jeg tænkte (og jeg tror, at jeg skrev det samme