Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

65 regnes de i Almindelighed for Varieteter, selv om man ikke kan vise, at de er nær beslægtede; men selve Størrelsen af den For- skelsmængde, der udfordres, for at to Former skal kunne anses for Arter, kan ikke angives. Har Slægterne i et Land et Artsantal, der overstiger det almindelige Gennemsnitstal, saa har ogsaa disse Slægters Arter et Varietetsantal, der overstiger det almindelige. 1 større Slægter er det gerne Tilfældet, at Arterne er nær, men ulige meget beslægtede, og at de samler sig i smaa Hold rundt om visse andre Arter. Arter, der er meget nær beslægtede med andre Arter, har tilsyneladende meget indskrænkede Voksekredse. I alle disse forskellige Henseender er der en stærk Analogi mel- lem de større Slægters Arter og Varieteterne. Og disse Analogier er lette at forstaa, dersom Arterne engang har eksisteret som Varieteter og nedstammer fra dem, medens Analogierne er aldeles uforklarlige, dersom hver Art er Resultatet af en særlig Skabelsesakt. Vi har ogsaa set, at det er de mest blomstrende eller herskende Arter i de større Slægter indenfor hver Klasse, som gennemsnits- vis giver de fleste Varieteter, og Varieteterne stræber, som vi senere skal se, efter at blive omdannede til nye og gode Arter. Saaledes søger de større Slægter at blive endnu større, og hele Naturen igennem søger de af Livets Former, der nu er herskende, at faa endnu større Overvægt ved at efterlade sig mange ændrede og herskende Efterkommere. Men paa den anden Side søger, hvad vi senere nærmere skal paavise, de større Slægter at blive son- drede i mindre Slægter. Og saaledes bliver da Livets Former hele Universet igennem delt i Grupper, der er andre større Grupper underordnede. Darwin: Arternes Oprindelse 5