Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
regnes de i Almindelighed for Varieteter, selv om man ikke kan
vise, at de er nær beslægtede; men selve Størrelsen af den For-
skelsmængde, der udfordres, for at to Former skal kunne anses
for Arter, kan ikke angives. Har Slægterne i et Land et Artsantal,
der overstiger det almindelige Gennemsnitstal, saa har ogsaa disse
Slægters Arter et Varietetsantal, der overstiger det almindelige.
1 større Slægter er det gerne Tilfældet, at Arterne er nær, men
ulige meget beslægtede, og at de samler sig i smaa Hold rundt
om visse andre Arter. Arter, der er meget nær beslægtede med
andre Arter, har tilsyneladende meget indskrænkede Voksekredse.
I alle disse forskellige Henseender er der en stærk Analogi mel-
lem de større Slægters Arter og Varieteterne. Og disse Analogier er
lette at forstaa, dersom Arterne engang har eksisteret som Varieteter
og nedstammer fra dem, medens Analogierne er aldeles uforklarlige,
dersom hver Art er Resultatet af en særlig Skabelsesakt.
Vi har ogsaa set, at det er de mest blomstrende eller herskende
Arter i de større Slægter indenfor hver Klasse, som gennemsnits-
vis giver de fleste Varieteter, og Varieteterne stræber, som vi senere
skal se, efter at blive omdannede til nye og gode Arter. Saaledes
søger de større Slægter at blive endnu større, og hele Naturen
igennem søger de af Livets Former, der nu er herskende, at faa
endnu større Overvægt ved at efterlade sig mange ændrede og
herskende Efterkommere. Men paa den anden Side søger, hvad
vi senere nærmere skal paavise, de større Slægter at blive son-
drede i mindre Slægter. Og saaledes bliver da Livets Former hele
Universet igennem delt i Grupper, der er andre større Grupper
underordnede.
Darwin: Arternes Oprindelse
5